Regeringen kritiseres for smøl i profetsag

Selv om den danske regering modtog de første internationale protester i Muhammedsagen allerede i oktober sidste år, undlod regeringen i flere måneder at informere Folketingets partier om sagen. Ifølge loven skal regeringen orientere Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om vigtige udenrigspolitiske begivenheder. Men første gang, regeringen satte sagen på dagsordenen, var 24. januar i år. Selv ikke det omstridte brev fra de 11 muslimske ambassadører, der fik hele sagen til at rulle, blev oversendt til Udenrigspolitisk Nævn, før protesterne eksploderede i Mellemøsten. Fik brevet for sent I brevet, der er dateret 12. oktober sidste år, beder ambassadørerne statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om et møde, hvilket han afviser. Det er han siden blevet kraftigt kritiseret for. Alligevel fik politikerne i nævnet først brevet tilsendt 1. februar i år. Og nævnsmedlemmerne måtte selv bede om at få en kopi, efter at udenrigsminister Per Stig Møller (K) havde læst dele af brevet op. Forkert oversættelse Anders Fogh Rasmussen har gentagne gange forklaret, at ambassadørerne i brevet bad ham tage »retslige skridt« mod Jyllands-Posten. Men flere eksperter i engelsk og international politik, som Politiken har talt med, mener, at regeringen har oversat det engelsksprogede brev forkert. »Ambassadørerne anmoder i brevet regeringen til inden for lovens rammer at gå i rette med de ansvarlige. Derimod er det en decideret forkert oversættelse at sige, at de beder Fogh tage retslige skridt mod Jyllands-Posten«, siger Michael Wolfe, født i USA og tidligere lektor i statskundskab og international politik på Københavns Universitet samt mangeårig dansk-engelsk oversætter. Andre eksperter mener, at brevet er tvetydigt, men at regeringen har valgt den mindst forsonlige fortolkning. Bevidst konfrontation Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) undrer sig over Foghs udlægning af brevet - især fordi ambassadørerne i deres brev advarer om, at sagen kan føre til uroligheder, »specielt i de muslimske lande«. »Nu fremstår det, som om regeringen bevidst har valgt konfrontationen på et tidspunkt, hvor der faktisk var en anden og meget mere fredelig løsning«, siger han. Som Politiken skrev lørdag, blev den danske ambassadør i Kairo kaldt op til det egyptiske udenrigsministerium, allerede fire dage efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i oktober sidste år afviste at mødes med de muslimske ambassadører i Danmark. Egypten advarede Den egyptiske regering protesterede over, at Fogh ikke lagde afstand til Muhammedtegningerne og advarede om »en mulig eskalering af problemet«. SF's formand, Villy Søvndal, kritiserer sammen med andre nævnsmedlemmer nu den danske regering for ikke at have fortalt om den egyptiske advarsel. Han kræver en uafhængig redegørelse af hele forløbet. »Det er påfaldende, at regeringen undlod at reagere, da Udenrigsministeriet modtog Egyptens advarsel. Det er det modsatte af rettidig omhu«, siger han. Enhedslistens Frank Aaen har stillet spørgsmål om sagen. »Jeg har aldrig fået noget at vide om, at den danske regering så tidligt blev advaret om, at sagen kunne eskalere«, siger han. Kan ikke komme bag på nogen Også Socialdemokraterne siger, at regeringen ikke har fortalt om den egyptiske advarsel. Heller ikke DF kan huske, at der har været en orientering i nævnet. Udenrigsminister Per Stig Møller ønskede lørdag ikke at blive interviewet af Politiken om sagen. Men han har sendt udtalelser via sin ministersekretær. Her siger han blandt andet: »Det kan ikke komme bag på nogen, der har fulgt denne sag, at Egypten blandt de muslimske lande har haft en central rolle i kritikken af Jyllands-Postens tegninger«.