Barroso i skarpt forsvar for Danmark

For første gang forsvarer EU-kommissionens formand José Manuel Barroso klart og utvetydigt Danmark i Muhammedsagen. »Min besked til det danske folk er, at det skal holde ud i denne meget svære tid«, siger EU-chefen i et interview med Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken. »Danmark er et land, jeg respekterer meget. Det er et tolerant og åbent land, som går forrest, når det gælder fred og udviklingsstøtte. Derfor er det, der er sket, meget uretfærdigt. Det er uretfærdigt mod ethvert land. Men specielt imod Danmark«, siger José Manuel Barroso. Argumenter eller debat Han kan godt forstå, at nogle muslimer rundt omkring i verden er blevet meget vrede over at se Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. Men han understreger, at det på ingen måde retfærdiggør de reaktioner, de har affødt. »Hvis nogle mennesker ikke er enige med tegningerne, burde de bruge deres demokratiske rettigheder som argumenter eller debat. Men ikke vold. Intet retfærdiggør den vold, vi har set«, siger han. Følsomt afslag Umiddelbart efter slår han fast, at de voldelige reaktioner kommer fra et mindretal af muslimer. Mens flertallet ønsker frihed og tolerance. Han afviser at kommentere den danske regerings håndtering af sagen og statsministerens afslag til de 11 ambassadører, fordi det er en »meget, meget følsom sag«. Han slår dog fast, at han allerede på et tidligt tidspunkt i sagen ringede til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tilbød sin støtte. Forstår ikke kritik Faktisk kan han ikke forstå den danske kritik af, at EU skulle have reageret tøvende i sagen. Hans talsmand har flere gange gjort kommissionens holdning klar over for offentligheden, og handelskommissær Peter Mandelson truede meget tidligt i forløbet med at gå til WTO, hvis nogle regeringer medvirker til en handelsboykot mod Danmark. »Vores solidaritet er blevet udtrykt klart«, siger han. Ifølge Barroso har de stærke muslimske reaktioner rent faktisk været med til at lægge en dæmper på de politiske ledere og deres udtalelser i sagen. »Mange ledere har forsøgt at nedspille reaktionerne. Ikke på grund af mangel på solidaritet. Men fordi denne sag er meget farlig«, siger han og fortsætter: »Vi skal undgå, at det her bliver et slag mellem to civilisationer. Vi skal bruge krisen til at se fremad og gå i konstruktiv i dialog«. Fri presse nødvendig Den tidligere portugisiske regeringsleder har et særligt forhold til ytringsfriheden, fordi han er vokset op i et land, hvor pressen først blev sat fri midt i 1970'erne. »Det er umuligt at have et frit folk i et land, hvor der ikke er en fri presse«, siger han og understreger, at »for meget frihed er bedre end slet ikke at have nogen frihed«. Når det gælder ytringsfriheden, mener EU-chefen, at der bør være nogle minimumsregler, der skal beskytte mod vold og racisme. Men derudover bør det kun være domstolen, der blander sig i, hvad der bliver sagt og skrevet i det offentlige rum. Ingen nye regler Derfor afviser han også at indføre etiske regler for journalister, der skal sikre imod krænkelser eller karikaturer af religiøse symboler. Det var ellers et forslag, som hans egen retskommissær Franco Frattini i sidste uge kom til at lufte i den engelske avis Daily Telegraph. Men selv samme dag dementerede Frattini, at det var det, han mente. Også EU's udenrigspolitiske chef Javier Solana drøftede mandag denne mulighed på et møde med lederen af Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), Ekmeleddin Ihsanoglu. Men kommissionens øverste chef afviser, at det kan komme på tale. »Det er ikke op til myndighederne at afgøre, hvad der skal og hvad der ikke skal offentliggøres. Og det er ikke op til mig. Dette med at regulere kan og skal kun komme fra pressen selv«, siger han.