Striden om Jyllands-Postens Muhammedtegninger har taget to helt forskellige drejninger i vores nordiske nabolande.
Mens den store forsoning fandt sted mellem den norske avis, der bragte karikaturerne, og Norges muslimer, blev de svenske myndigheder anklaget for censur, fordi de lukkede en hjemmeside med et billede af profeten. Norsk indrømmelse
I Norge var det en indrømmelse fra redaktøren af den kristne avis Magazinet, der lagde låg på krisen. Avisen har gengivet Jyllands-Postens tegninger, men på et pressemøde, indkaldt af den norske integrationsminister, erkendte redaktør Vebjørn Selbekk, at han ikke havde forstået, hvor sårende de var for muslimer.
Beklagelsen, der også tager afstand fra diskrimination, blev henrykt accepteret af lederen af Det Islamiske Råd, Mohammed Hamdan, der samtidig indtrængende opfordrede alle muslimer til at afstå fra vold og trusler. S: Gør som Norge
I Danmark opfordrer Socialdemokraterne regeringen til at se til Norge efter inspiration.
»Regeringen har en forpligtelse til at overveje alle muligheder for at komme ud af denne her konflikt. Det vil være et stærkt signal, hvis Jyllands-Posten og repræsentanter for de muslimer, som føler sig krænket, optrådte sammen«, siger udenrigsordfører Jeppe Kofod (S).
Der er dog ikke udsigt til nogen fælles forsoningsoptræden.
»Det bliver ikke aktuelt med en fælles fremtræden med repræsentanter for Islamisk Trossamfund. Jeg er stærkt i tvivl om, hvor mange muslimer de i virkeligheden repræsenterer«, siger ansvarshavende chefredaktør Carsten Juste, Jyllands-Posten.
Hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) eller udenrigsminister Per Stig Møller (K) vil kommentere situationen, men Venstres udenrigsordfører, Troels Lund Poulsen, afviser også den norske model.
Selve beklagelsen i den norske erklæring ligner den beklagelse, som Jyllands-Posten har fremsat. Laban: JP´s beklagelse er ikke god nok
Men den danske beklagelse er ikke i sig selv nok til at tilfredsstille Islamisk Trossamfund i Danmark, forklarede imam Abu Laban. Hvorfor er beklagelsen god nok til norske muslimer, men ikke til danske?
»Fordi Jyllands-Posten har været for lang tid om at komme med sin erklæring, og fordi regeringen i første omgang ikke ønskede at gøre noget i sagen«, sagde Abu Laban.
Både det svenske udenrigsministerium og landets efterretningstjeneste SÄPO kom under anklage for både censur og knægtelse af ytringsfriheden. Det skete, da det højrenationalistiske parti Sverigedemokraterne efter pres fra myndighederne blev tvunget til at lukke sin hjemmeside med et billede af profeten Muhammed. SÄPO henviste til »det aktuelle trusselsbillede«, men ville ikke uddybe begrundelsen.
Myndighedernes reaktion er typisk for Sverige, mener den svenske kommentator Stig-Björn Ljunggren.
»I Sverige har vi tradition for at dukke os, når de andre slås. Sådan var det også under Anden Verdenskrig. Det hænger blandt andet sammen med, at det svenske erhvervsliv er stærkt, og at Sverige har store interesser i udlandet«, siger han til Politiken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























