Biler, der bliver skygget. Opskårede dæk. Telefonkæder med advarsler om, at Fiskerikontrollen er på vej. Danske fiskere går langt for at snyde med torskekvoterne, så de kan tjene flere penge. Nu advarer vicefiskeriinspektør Claus Wille fra Danmarks Fiskerikontrol om, at snyderiet i de danske havne er ved at tage overhånd. Det sker i takt med, at EU strammer de danske torskekvoter, fordi torsken ifølge havbiologerne er ved at uddø. »Vores fornemmelse er, at der i stigende grad bliver fisket torsk ud over de tilladte kvoter«, siger Claus Wille. Han siger, at fiskerne blandt andet slukker satellitterne på deres både, så det er umuligt for Fiskerikontrollen at tjekke, hvor de er henne, og om de afsætter ulovlige fisk. Holder øje med os »Vi ved også, at fiskerne holder øje med os og advarer hinanden, når vi kommer«, siger Claus Wille, der ønsker mere kontrol af de danske havne. Ifølge den internationale organisation mod udnyttelse af havets ressourcer, ICES, som har den danske stat som medlem, blev der i 2004 alene i Østersøen landet 19.950 ton ulovlig torsk. I snit bliver torsk ifølge Politikens kilder solgt for 10 kroner kiloet på det sorte marked, hvilket gør, at værdien af den sorte torsk alene fra Østersøen er på små 200 millioner kroner om året. Bestanden truet Fiskeripolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden Espen Nordberg betegner metoderne i fiskeribranchen som »organiseret kriminalitet«. »Torskebestanden i Danmark er allerede mere nedfisket, end eksperterne mener, den kan klare. Og når der så bliver solgt sort, vil torsken forsvinde endnu hurtigere«, siger han. Nemt at lave aftaler For at belyse problemets omfang udgav Politiken sig for at være fiskere, som ville sælge torsk fanget uden for kvoterne. Vi ringede til en stribe fiskehandlere og grossister, og det viste sig hurtigt, at det er meget nemt at lave aftaler om leverance af ulovligt fisket torsk. Formand for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, erkender, at der er et sort torskemarked. Men skylden ligger hos EU, som har strammet kvoterne for meget, siger han: »Selvfølgelig er der nogle fiskere, som fanger sort torsk en gang imellem, men at det skulle være så vildt, har jeg svært ved at tro«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
ANALYSE
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
1 DØGN
Debatindlæg af Gitte Edstoft Kristensen
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























