Hård vinter betyder kvoter på vejsalt

Artikler med ordet 'kvoter' i overskriften drejer sig normalt om flygtninge, torsk eller CO2-udslip. Men her kommer der så én om salt: En vinter med usædvanlig meget sne og frostvejr har fået landets to største sælgere af vejsalt til at indføre kvoter, der skal modvirke, at kommuner og amter hamstrer salt og dermed tømmer de slunkne lagre. Saltet skal række »Vi er nødt til at rationere saltet, for det nytter ikke, at en kommune har fyldte lagre, mens en anden ikke har nok til at salte vejene. Så hvis en kommune beder om 300 ton, så får de altså kun 150 ton«, siger Per Nygaard, senior business manager i Brøste, der sælger salt til langt de fleste kommuner og amter på Sjælland. Formålet er at få saltet til at række længere, så biler, fodgængere og cyklister ikke skal skøjte rundt i glat føre. »Lige nu har vi salt nok til at følge med, men jeg ved ikke, hvor længe det varer. Før jul havde vi 80.000 ton salt på lager, nu er vi nede på 10.000, så vi er ved at være i bund. Heldigvis får vi hele tiden skibe ind med salt. Det kommer fra Middelhavsområdet og fra saltminer i Tyskland«, siger Per Nygaard og tilføjer, at der er et »enormt pres på telefonerne« fra kommuner og amter, der bestiller salt. Miner er drænet Brøste lider selv under, at de ikke kan købe ubegrænsede mænger salt hos deres leverandører. Brøste får også selv tildelt en vis portion - en kvote. For vinteren har ikke kun ramt den lille andedam mod nord. I hele Centraleuropa, især Polen og Tjekkiet, giver snemasserne glatte veje, og derfor er lagrene og minerne drænet. Dansk undergrund Også Akzo Nobel Salt, der sidder på det jyske marked, mærker en voldsom efterspørgsel på det hvide pulver og har derfor tyet til kvoter. »Vi har ikke nok til, at vores kunder kan opbygge lagre af salt, men vi prøver at levere den mængde, der er behov for. Forbruget har været intensivt den sidste måned, så vi producerer hver dag for at følge med efterspørgslen«, siger direktør Knud Timm-Andersen fra Akzo Nobel, der får saltet fra undergrunden ved Mariager. Landets største kommune, København, får sit vejsalt fra Brøste. Finn Magne, afdelingschef i Kommuneteknik København, fortæller, at der er 200 ton salt på lager. Et fyldt lager indeholder 800 ton og rækker til fem ture rundt med saltvognene i kommunen, så ny salt er - forhåbentlig - på vej til lageret. Veje prioriteres »Vi er i en situation nu, hvor vi risikerer at løbe tør. Men vi tror på, at vi fortsat kan salte, for vi får en ny omgang salt senest tirsdag morgen«, siger Magne. Kommunens veje er delt op i A-, B- og C-veje. A er store indfaldsveje som Jyllingevej samt adgangsveje til hospitaler og cykelstier. Her bliver salt strøet først. Derefter kommer turen til B-veje, der er trafikveje som brogaderne, Blegdamsvej og Jagtvej. C-vejene er de mindste veje, der kan være lidt som havregrød at stavre rundt på. De får nemlig salt til sidst. Spis det ikke! Men det dér salt, kan man egentlig gå på gaden for at snuppe lidt på en teske, hvis man selv er løbet tør? Nej, vurderer Kim Niels Sørensen, ansvarlig for vintertjenesten i Københavns Kommune. »Vi bruger noget, der hedder stensalt, der er tilsat et antiklumpningsmiddel, så jeg tror ikke, du skal drysse det på æggemaden. Det er nok også for groft til at spise«, siger han.