Vinteren redder liv på vejene

Folk kører mere forsigtigt, når det er glat. - Arkivfoto: Gert Jensen
Folk kører mere forsigtigt, når det er glat. - Arkivfoto: Gert Jensen
Lyt til artiklen

Vejene er glatte, bilister kører i grøften, og Falck trækker af sted med bulede køretøjer. Sådan var billedet i januar, da sneen dækkede landet. Umiddelbart skulle man tro, at det hårde vintervejr kan aflæses i statistikken i form af flere dødsfald i trafikken, men nej, slet ikke. Tværtimod, faktisk. Dør af kvæstelser I januar blev 18 personer dræbt i trafikken ifølge en foreløbig opgørelse fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Tallet er højt sat, for rådet lægger en vis procentdel oveni, da nogle ofre traditionelt dør af deres kvæstelser flere uger efter selve ulykken. Til sammenligning har 29-30 personer mistet livet på vejene hver januar de tre foregående år, og de seneste 20 år har månedens drabstal været i gennemsnit 42, viser en opgørelse, som Vejdirektoratet har udarbejdet for Politiken. Tallet for 2006 er altså det suverænt laveste. »Det er typisk sådan, at når vi har sne, er der færre dræbte og alvorlige skader, fordi der køres mindre og langsommere«, siger civilingeniør Stig R. Hemdorff fra Vejdirektoratet. Vinteren redder menneskeliv Han bliver bakket op af direktør René la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, der konstaterer, at »vintervejret redder menneskeliv«. Normalt sker der ellers mange dødsulykker i vintermånederne. Frost gør vejene glatte, og bilisterne lægger ikke mærke til det, før det er for sent. Men januar i år er et klassisk eksempel på, hvad der så sker, når sneen lægger sig som en dyne over landet: »Historisk kan vi se, at der er klart færre dræbte og kvæstede i trafikken i de januarmåneder, hvor vi har haft rigtigt mange dage med sne. For når der er sne, kører vi langsommere. Vi har ganske vist masser af ulykker: Folk skrider ud og rammer en lygtepæl, nogle kører i grøften, og andre støder direkte ind i hinanden. Men ulykkerne sker ved lave hastigheder på 40-50 km/t, så der kommer kun buler i bilerne - ikke i menneskene«, siger færdselsdirektøren. Vinterdæk er lumske Bilister kører nemlig kun efter forholdene, når de er helt tydelige. De kører eksempelvis ikke langsomt, bare fordi det er minusgrader og frostglat, for det kan de ikke nødvendigvis se med det blotte øje. Sne på kørebanen er derimod til at få øje på. Skal vi så lade være med at rydde vejene for at redde liv? »Det er faktisk et evigt dilemma. Det samme gør sig gældende for vinterdæk. Der kan faktisk være en øget trafiksikkerhedsmæssig risiko ved vinterdæk, fordi folk begynder at køre endnu stærkere i den tro, at nu står de helt sikkert fast. Det gør de bare ikke altid«. Tag bussen! Rådet for Større Færdselssikkerhed opfordrer bilister til at anskaffe sig vinterdæk, hvis de bor på landet og kan risikere at blive fanget på små landeveje, som sneplovene ikke når lige med det første. Bor man i byen, tæt ved større veje, er der ingen grund til at investere i vinterdæk. Så kan man lige så godt tage bussen de få dage, hvor sneen ikke er ryddet. Og vejret? Direktør René la Cour Sell krydser fingre for mere sne, inden tøvejret fjerner det hele.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her