Den lov, som giver politiet mulighed for at bortvise voldelige mænd fra deres eget hjem, blev det første halve år af lovens levetid brugt i alt 40 gange. Tallet stammer fra Rigspolitiet og er væsentligt højere end det tal på 19 for andet halvår af 2004, som tidligere har været fremme. Men tallet skal ses i forhold til, at landets krisecentre i hele 2004 fik næsten 5.000 henvendelser fra kvinder, der ønskede husly på grund af vold eller trusler om vold fra partneren. Og at 41.000 kvinder hvert år menes at være udsat for vold i hjemmet. Andre muligheder Loven trådte i kraft 1. juli 2004. Rigspolitiet har endnu ikke overblik over, hvordan den blev brugt i 2005. »40 gange på et halvt år er ikke overvældende, men alligevel en ganske pæn brug af loven«, siger forhenværende politimester i Glostrup Jørgen Bro, der siden sin pensionering i efteråret har været konsulent for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). »Det viser, at der er behov for loven«. Jørgen Bro peger imidlertid på, at politiet har andre muligheder end at bruge bortvisningsloven. »I mange af de sager, hvor der er tale om grov vold, anholder politiet manden og får ham varetægtsfængslet. Så kan han sidde i flere uger, og på den måde er der ikke brug for en bortvisning. Kvinden får under varetægtsfængslingen den pause, hun har brug for, til at overveje sin situation«, siger Jørgen Bro. Kvinden skal ikke flygte Ideen om at bortvise de voldelige mænd er hentet i Østrig, og derfor kaldes 'Lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v.' populært Østrigsmodellen. Tanken bag den er, at det ikke er rimeligt, at det er den voldsramte kvinde, som skal flygte fra sit hjem, måske endda med et eller flere børn. »I forhold til lovens intentioner er 40 på et halvt år ikke noget stort tal«, siger sekretariatsleder i LOKK Anne Mau. De 40 er spredt ud over hele landets 54 politikredse, og derfor er der ingen af dem, der har den store erfaring med, hvad der bliver af de bortviste mænd. Ingen behandles Men intet tyder på, at de kommer i behandling for deres voldelige adfærd. Dialog mod Vold, der med afdelinger i København, Århus og Odense er den største aktør på markedet for behandlingstilbud til voldelige mænd, har ikke en eneste i behandling i forbindelse med bortvisning fra hjemmet. »Bortvisning burde kobles med en henvisning til behandling«, siger Helle Øbo, daglig leder af Dialog mod Vold (DMV). Jørgen Bro peger på, at bortvisning kun kan bruges, hvis kvinden tør blive boende hjemme. I mange tilfælde vil hun foretrække at gemme sig på et krisecenter. LOKK har nedsat en arbejdsgruppe, der skal følge, hvordan bortvisningsloven bliver brugt, men gruppen har endnu ikke noget overblik. Ifølge Justitsministeriet er det hensigten at sætte en evaluering i gang, når loven har fungeret i to år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























