Jyllands-Posten var advaret om muslimsk vrede

Jyllands-Posten var så meget i tvivl, om de kunne bringe de 12 Muhammedtegninger, at de rådførte sig med en af landets fremmeste religionshistorikere. »Jeg kan ikke huske alt, hvad jeg sagde dengang, og har ikke kunnet gætte alle konsekvenserne. Men jeg fortalte Jyllands-Posten, at selv om historien viser, at der ikke er nogen entydig tradition for ikke at afbilde Muhammed, ville der uden tvivl være muslimer, der ville blive krænket«, siger religionshistorikeren Tim Jensen, Syddansk Universitet. JP: Ingen provokation Avisen har ellers udtrykt forbløffelse over sagens vidtrækkende konsekvenser, og avisens kulturredaktør Flemming Rose har tidligere fastholdt over for Politiken, at det bare var tænkt som en god journalistisk ide som kommentar til den tiltagende selvcensur over for islam, og afvist, at det skulle være en provokation. Men avisen kendte til risikoen for, at tegningerne kunne føre til voldsomme protester. Kort tid inden illustrationerne blev bragt 30. september 2005, ringede avisen til Tim Jensen for at afprøve ideen. »Jeg sagde, at der selvfølgelig er ytringsfrihed i Danmark, men at jeg selv ville overveje stærkt ikke at bringe tegningerne, da det, set i lyset af hele diskursen i den danske debat om muslimerne og islam, kunne blive opfattet som en unødvendig provokation og som benzin på bålet«, fortæller Tim Jensen, der også bad avisen om at overveje sit ansvar for ikke at skabe splid mellem majoriteten og muslimske minoriteter. Mistænkeliggørelse Han mener ikke, at det er selve afbildningen af den hellige profet, der er det største problem, da Muhammed har været illustreret før. »Det er mere den form for mistænkeliggørelse, der ligger i tegningerne«, siger Tim Jensen og henviser især til tegningen, hvor Muhammed er portrætteret med en bombe i turbanen. Beskytter af islam Religionshistorikeren påpeger, at man skal se muslimernes reaktioner på ting som Muhammedtegningerne og Rushdies sataniske vers i en kontekst. Overalt i verden bliver der ofte draget paralleller mellem islam og terror, og der er en risiko for, at nogle muslimer bruger disse ting til at sige stop, fordi de føler sig sølet til. »Og Saudi-Arabien kan også bruge det, fordi de har brug for at fremstå som beskytter af islam. Ligesom Irans ayatollah Khomeini gjorde det med Rushdie«, mener Tim Jensen. Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste kender ikke til, at avisen har rådført sig specifikt med Tim Jensen, men understreger, at avisen har diskuteret tegningerne meget internt og forelagt nogle af dem for flere og fået meget forskellige tilbagemeldinger. En mening ud af mangeHvad siger du til, at Tim Jensen advarede jer om konsekvenserne? »Han er jo en mening ud af mange«, fastslår chefredaktøren, der ikke mener, at avisen kunne forudse konsekvenserne. Men hvorfor lyttede I ikke til advarslerne? »Fordi der var andre, der sagde det modsatte af Tim Jensen, så hvem skal man så tro på. Vi har ikke lagt skjul på, at tegningerne var noget, vi drøftede. Og der var nogle af vores egne medarbejdere, som advarede mod at gøre det, mens andre, der også har ekspertise på de områder, fandt, at det kunne man godt«, siger Carsten Juste.