Danmark sviner i udviklingslandene

Hvis alle folk i verden forbrugte lige så meget som danskerne, var der brug for to ekstra kloder. Det er en af konklusionerne i den første danske analyse af Danmarks globale fodaftryk - størrelsen af det areal, vi lægger beslag på til produktion af de ressourcer, som er grundlaget for vores liv. »Der er rimelig rent i Danmark, men det betyder ikke, at vi er miljøduks. Vi sviner bare i udviklingslandene i stedet for«, siger Jacob Andersen, afdelingschef i WWF Verdensnaturfonden, der står bag rapporten. F.eks. bruger vi landbrugsland og energi i Kina til at kunne købe en T-shirt derfra herhjemme. Vi bruger skov og energi i Indonesien til at kunne købe et havebord. Højt energiforbrug »Man fokuserer ofte på, at lande som Kina og Indien øger deres ressourceforbrug markant. Men de er jo kun lige på vej til et nogenlunde anstændigt niveau. Problemet er, at vi i den vestlige verden i årevis har brugt langt mere end det areal, vi har til rådighed«, påpeger Jacob Andersen. Også menneskeheden som helhed bruger Jordens ressourcer hurtigere, end den kan nå at genskabe dem. Det er det, der fører til, at regnskove svinder, fiskebestande kollapser, og landbrugsjord udpines og bliver til ørkener. Forskningsinstitutionen Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har også skelet til det globale fodaftryk. I rapporten 'Miljø og natur 2005, påvirkninger og tilstand' fra efteråret påpegede DMU blandt andet, at vores energiforbrug er steget til et af de højeste i verden per indbygger, og at hver dansker bruger 31 ton materialer om året, hvor EU-gennemsnittet er 16 ton. Del af beslutningsproces Fodaftryksmetoden er mange steder ved at blive en del af grundlaget for den politiske beslutningsproces. Det gælder især i Storbritannien, hvor man i Nordirland, Wales, Skotland og Storlondon har fået forskere til at udarbejde digre værker med anbefalinger til, hvordan man reducerer fodaftrykket. »Alternativet er, at vi ikke sikrer økonomisk vækst, parret med socialt ansvar og bæredygtigt ressourceforbrug. Og det vil have seriøse langsigtede konsekvenser for London og resten af verden«, skriver Londons borgmester Ken Livingstone i forordet til fodaftryksanalysen af London: 'City Limits'. Nationale og lokale mål WWF anbefaler, at vi herhjemme fastsætter nationale og lokale målsætninger om reducering af fodaftryk og ligesom London forsøger at inkorporere tankegangen i alle politikker. København har et mål om at få miljøaspektet med i alle beslutninger senest 2008 og har opprioriteret flere områder, f. eks. skal mindst 75 pct. af det offentlige fødevareforbrug på 200 millioner kroner årligt være økologisk. Bondam vil videre Byens nye miljø- og trafikborgmester Klaus Bondam (R) vil arbejde videre ad den vej: »Jeg kan endnu ikke vurdere, om man skal måle ud fra et globalt fodaftryk, men er umiddelbart positivt stemt over for tankerne«, siger Bondam, der mødes med WWF om metoden. Minister: Intet nyt Miljøminister Connie Hedegaard (K) mener ikke, at den nye målemetode tilfører noget nyt: »Det er bestemt interessant, at danskerne er blandt dem, der har de største globale fodaftryk. Men jeg tror ikke, at der er ét eneste menneske i Danmark, der ikke godt ved, at vi bruger rigtig mange ressourcer. Vi har fra politikernes side allerede talrige initiativer i gang for at sørge for, at vækst ikke sker på bekostning af miljøet, og der vil komme mange flere fremover, for vi ved jo godt, at den er gal«, siger Connie Hedegaard.