Prishop på fritidshjem og SFO

For børnefamilier med både små og større rollinger er gevinsten ved regeringens nedslag i prisen for de mindste til at overse. Prisen for at få at storebror eller -søster passet er nemlig steget noget mere end alle andre priser. Dyrt fritidshjem Det viser den årlige prisundersøgelse af taksterne i samtlige landets kommuner inden for alle pasningskategorier. Mens prisen er steget 3,4 procent for børnehaver og skolefritidsordninger, er den hoppet med hele 8 procent for fritidshjem. »Det ser ud til, at kommunerne henter ind på gyngerne, hvad de har tabt karrusellerne«, siger Jakob Sølvhøj, formand for den pædagogiske sektor i Forbundet for Offentligt Ansatte (FOA), som har ladet priserne undersøge. Med karrusellerne hentyder Sølvhøj til den lovbefalede prisnedsættelse for at få børn passet i dagpleje og vuggestuer. Valgløfte Fra 1. januar skulle kommunerne sænke prisen, så de fremover maksimalt må hente 25 procent af driftsudgifterne til pasningen ind via forældrebetalingen. Tidligere lå loftet ved 33 procent, og nedsættelsen var et af VK's valgløfter sidste år. Det følges i øvrigt op af et tilsvarende prisfald på børnehaverne til næste år. »Ganske vist har kommunerne fået kompensation af staten for prisnedsættelsen, som kommunerne jo ikke selv har haft indflydelse på. Men pengene falder ikke krone til krone-retfærdigt, så nogen har været nødt til at hente mere ind på fritidshjem for at lukke hullet«, siger Jakob Sølvhøj. Børnene må hjem Den forklaring kan Roskildes borgmester, Bjørn Dahl (V), formand for børneudvalget i Kommunernes Landsforening, godt genkende: »Jeg kan bestemt ikke afvise, at nogle kommuner har været så økonomisk hårdt trængte, at de har været nødt til at hæve prisen for de større børn. Måske har de ikke kunnet skære mere på ældreplejen og er allerede i bund på folkeskolen«. Set med FOA-øjne er det særlig uheldigt, at de største prisstigninger rammer netop fritidshjem. »Det kan betyde, at mange forældre vælger tilbuddet fra. Enten går børnene hjem, eller også kommer de i skolefritidsordning de steder, hvor der er valgmulighed«, siger Jakob Sølvhøj. Han beklager, hvis fritidshjemmene helt forsvinder, og pasning og prægning af skolebørnene alene overlades til SFO'erne. »Der findes mange udmærkede SFO'er, men de er jo en del af skolesystemet og overtager mange af skolens normer. Fritidshjem holder ofte den pædagogiske fane højt, og det tilbud bør bestemt være der - og være til at betale«, siger han. I øjeblikket har 25 kommuner kun fritidshjem til børn efter skoletid, mens 45 har både fritidshjem og SFO. Resten - et par hundrede kommuner - tilbyder alene SFO til større børn. Også Bjørn Dahl beklager af familie- og børnepolitiske grunde, hvis prisen bliver en hindring for at bruge kommunens tilbud efter skoletid. SFO bør være gratis »Hvis alternativet er, at børnene går for lud og koldt vand eller bare går alene hjem til fjernsyn eller computer, så er det en forkert udvikling«, siger han. Allerhelst så FOA, at pasningstilbuddet til de større børn blev helt gratis, og her læner fagforeningen sig op ad Velfærdskommissionen, som tænker lignende tanker. »Efterhånden er det lige så integreret en del af samfundslivet at gå i SFO eller fritidshjem, som det er at gå i skole, så derfor burde det være gratis«, siger Jakob Sølvhøj. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K).