Indvandrernes døtre vil arbejde

LO og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) jubler om kap over en ny analyse, der viser, at anden generation af indvandrerkvinder i langt højere grad end deres mødre kommer ud på arbejdsmarkedet. Analysen afslører også, at disse unge kvinder arbejder stort set lige så meget som mændene. »Der er tale om et helt enormt mønsterbrud blandt indvandrernes døtre«, siger LO's cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen. Etniske danskere LO har analyseret erhvervsfrekvensen for efterkommere fra ikkevestlige lande i alderen 30 til 35 år. Det vil sige alle børn af indvandrere fra ikkevestlige lande, der i 2003 var mellem 30 og 35 år. Efterkommernes erhvervsdeltagelse har LO sammenlignet med etniske danskere og med første generation indvandrere fra ikkevestlige lande. Analysen viser, at to ud af tre af de kvindelige efterkommere er tilmeldt arbejdsstyrken. Mens det for indvandrerkvinderne kun er hver anden, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Positiv historie »Det er en utrolig positiv historie midt i alle problemerne med integration. Her er tale om piger, som er vokset op med hjemmegående mødre, men som bryder et kulturmønster og vælger at ligne de danske kvinder i stedet for at ligne deres mødre«, siger Jan Kæraa Rasmussen. »Ad åre vil den udvikling også batte i samfundsøkonomien og få betydning for den udfordring, velfærdssamfundet står over for«. Velfærdskommissionen har netop peget på lav erhvervsfrekvens blandt indvandrere og deres efterkommere som en af de store udfordringer for fremtidens velfærdssamfund. Og de overordnede tal er da også mindre optimistiske. For hele gruppen af efterkommere mellem 18 og 65 år er erhvervsfrekvensen faldet siden 2001. LO mener, at det giver et skævt billede at måle på så stor en aldersgruppe, fordi langt de fleste af efterkommerne er meget unge. 97,4 pct. er under 30 år, viser tal fra Integrationsministeriet. Gruppen fra 30 til 35 år udgør kun ca. 2 pct. af efterkommerne, og netop derfor er Velfærdskommissionens jubel over analysen mere behersket. »Vi ville da ønske, at det gik så smertefrit med integrationen, men tallene er meget små, og man skal passe på med at overfortolke dem«, siger sekretariatschef Lars Haagen Pedersen fra Velfærdskommissionen. Han peger på, at der i den aldersgruppe formentlig især er tale om børn af gæstearbejderne, der havde en større erhvervstilknytning end de senere tilkomne flygtninge og indvandrere. Lars Haagen Pedersen advarer mod at læne sig tilbage og tro, at integrationen kører af sig selv. »Der er virkelig behov for en helt særlig indsats på det område«, siger han. Ingen grund til bekymring Men det skal Velfærdskommissionen ikke være bekymret for, fastslår integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). »Vi skal bestemt ikke hvile på laurbærrene, og selvfølgelig er det små tal. Men der er brug for positive historier, der viser, at det kan lade sig gøre«, siger hun. »Jeg tror, at mange indvandrere giver op over for både uddannelse og arbejde, fordi de får indtryk af, at det er helt håbløst. LO's analyse viser netop, at der er bevægelse«. Jan Kæraa Rasmussen vurderer, at de kvindelige efterkommere er lige så aktive på arbejdsmarkedet som mændene, når tallene renses for ting som barselsorlov.