Pinsedag betyder noget helt særligt i Christiansborg Slotskirke. Her på den kristne kirkes fødselsdag blev kirken på det nybyggede kongeslot indviet i 1826. Og 166 år senere, pinsemorgen 1992, ramte en forvildet raket fra det københavnske karneval taget på slotskirken, hvis indre i de følgende timer blev fortæret af et ubarmhjertigt flammehav. National kirke Christiansborg Slotskirke er, med Københavns biskop Erik Norman Svendsens ord, en national kirke. Den har ingen præst eller personale. Der afholdes ikke søndagsgudstjenester, og kirken har heller intet sogn at knytte sig til. Slotskirken benyttes dog af Folketinget ved tingets åbning i oktober. Men den regnes først og fremmest for kongehusets kirke - Amalienborg har intet kapel, og derfor er det helt naturligt, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har valgt Christiansborg Slotskirke som ramme for deres førstefødtes barnedåb lørdag formiddag. Slotskirken var allerede inde i billedet som bryllupskirke for Frederik og Mary, men den var ikke stor nok. Nu passer den med sine 340 pladser bedre for den noget mere nedtonede barnedåb. Nedbrændte i 1884 Christiansborg Slotskirke er det eneste, der er tilbage efter det andet Christiansborg Slot, der kun 56 år gammelt nedbrændte i 1884. Den stilrene, nyklassicistiske kirke - uden tårn, men med kuppel! - er et markant indslag i hovedstadens bybillede. Nogle ser, ifølge bygningschef Flemming Frydendal, kirken som en kedelig, grå kasse. Andre opfatter slotskirken som ét af C.F. Hansens absolutte mesterværker og holder af bygningens klare, strenge linjer, der aftegner sig mod det tredje Christiansborgs nybarokke kolos af et hus. Med januarsolen strålende gennem de høje vinduer ligger kirkens indre badet i lys, der forstærker fornemmelsen af tempel, og som samtidig er med til at blødgøre indtrykket af det ellers kølige og helt enkle, symmetriske interiør. Spæde orgeltoner breder sig i det højloftede rum, hvor lysspillet fra den norske marmor blander sig med det overdådige røde plys; med bladguldet, de elegante gipssøjler og de langstrakte bænke. Ødelagt for millioner Sådan så kirken ikke ud efter Pinsekarnevalet for snart 14 år siden. Ovenpå nattens brand styrtede kirkens tag og kuppel til jorden og smadrede meget inventar på sin vej. Et omfattende og bekosteligt restaureringsarbejde - til 115 mio. kr. - blev hurtigt sat i gang, og fire et halvt år senere og på morgenen for dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum i januar 1997 kunne Københavns biskop genindvi bygningen, som C.F. Hansen havde hentet inspiration til under ungdomsrejser i Italien. Kirkens orgel fra 1826 led også overlast ved branden og er fortsat i depot på Kronborg. Slots- og ejendomsstyrelsen håber snarest at kunne skaffe midler til en istandsættelse. Imens er kirken udstyret med et låneorgel, som Musikkonservatoriets organistelever bruger flittigt. Kongefamilien har tidligere benyttet Christiansborg Slotskirke hyppigt til private begivenheder. Den senere Frederik VII blev gift med sin Vilhelmine her i 1828, flere prinser og prinsesser er konfirmeret i kirken, ligesom Danmarks seneste fire konger og dronning Ingrid efter deres død lå på 'Castrum Doloris' (Smertens Leje) i Slotskirken, før deres kister førtes til Roskilde Domkirke. Biskoppen forestår handlingen Kongehusets præst gennem de seneste 31 år, Kgl. konfessionarius, professor, dr.phil. Christian Thodberg, 76, vil sidde rigt dekoreret i kirkens kor under barnedåben, men som ved kronprinseparrets bryllup er det Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, der skal forestå den kirkelige handling. »Sådan har tronarvingens forældre bestemt det, og det er ikke unaturligt, at bryllupspræsten også døber parrets første barn«, siger Erik Norman Svendsen og understreger, at han har det bedste samarbejde med Christian Thodberg, der har bistået med tilrettelæggelsen af den kirkelige handling lørdag formiddag. En dåb er en dåb Så vidt Politiken erfarer, har den kongelige konfessionarius det ikke godt med den voldsomme offentlige eksponering i forbindelse med de store, kongelige begivenheder, der også omfatter kirkelig medvirken. Den opmærksomhed generer ikke Københavns biskop. »Principielt er der ikke forskel på, om jeg døber mit barnebarn, et sognebarn eller Danmarks kommende konge. Som menneske når man kristeligt set aldrig højere end ved dåben, hvor vi døbes til at være Guds børn. Denne begivenhed kan ikke gradbøjes, uanset hvem man er. Og forholdet til Gud er forbilledligt skildret i dåbshandlingen. Men min forberedelsestid er længere ved en tronarvings dåb - ikke mindst fordi medieinteressen er absolut overvældende«, siger Erik Norman Svendsen. »Heldigvis kan jeg lukke alt andet ude, når vi er i gang. Så koncentrerer jeg mig kun om dem, jeg er sammen med i kirken«, siger han. Biskoppen oplever, at barnedåben i dag er en langt større fest, end da han var ung præst. To samtaler med parret »Både menneskeligt og kristeligt er det en lys og lykkelig begivenhed, som også gør det stærkt opmuntrende og inspirerende at være præst«, mener Norman Svendsen, der dog medgiver, at dåbsprocenten er gået ned i de seneste år - ikke mindst fordi mange i 68'er-generationen fravalgte at lade deres børn døbe. Og kun en mindre del er siden blevet meldt ind i folkekirken. I de seneste uger har Erik Norman Svendsen haft to samtaler med kronprinseparret om barnedåbens praktiske indhold og betydning. Dåbsprædikenen skrev biskoppen allerede mellem jul og nytår, så den kunne oversættes til flere sprog af hensyn til det internationale selskab, der lørdag flokkes i slotskirken. Og navnet? »Hoffet har lovet, at jeg får besked i god tid. Jeg går ud fra, at kronprinsen og hans kone holder sig inden for navneloven. Derfor tør jeg også godt holde min præstekrave på, at han ikke kommer til at hedde Laban«, klukler biskoppen.