Hovedstadsborgere hænger på metrogæld

Borgerne i hovedstaden kommer til at hænge på en gældspost fra den københavnske metro på godt 600 millioner kroner. Gælden stammer fra anlægget af den fem kilometer lange metrolinje til Københavns Lufthavn. 'Noget griseri' Metrolinjen bliver bygget af Østamager-baneselskabet, der ejes i fællesskab af Københavns Amt og Ørestadsselskabet, og regeringen har i al stilhed fremsat et lovforslag, som vil gøre Ørestadsselskabet til eneejer af metrostrækningen, som efter planen åbner næste år. Gældsposten på 600 millioner kroner får kommunerne i Københavns Amt og borgerne i den kommende Hovedstadsregion dog ifølge regeringens lovforslag lov at betale. »Det er noget griseri, som svarer til selskabstømning. Vi får lov at sidde tilbage med gælden, mens Ørestadsselskabet får værdier i form af banen«, siger Rødovre-borgmester Erik Nielsen (S), der er formand for Foreningen af Kommuner i Københavns Amt (FKKA). Tynget af gæld Den københavnske metro, som Ørestadsselskabet har ansvaret for, er tynget af en gæld på godt 15 milliarder kroner, og der kommer færre billetindtægter i kassen end beregnet. Den nyeste prognose for 2006 lyder på 39 millioner passagerer, hvilket er omkring 20 millioner færre end forventet. Regeringens manøvre har også bragt amtsborgmesteren i Københavns Amt på krigsstien. »Hvis Ørestadsselskabet skal have banen, så skal de også tage gælden. Jeg tror, at der bliver lavet fifleri, fordi der er så mange problemer i Ørestadsselskabet, som skal skjules«, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), som bliver regionsborgmester i den kommende Hovedstadsregion. Værdi og gæld Baggrunden for striden om fordeling af gælden i metroen er kommunalreformen, der betyder, at amterne forsvinder og erstattes af regioner i 2007. I den forbindelse skal amternes værdier og ikke mindst gældsposter fordeles. Ifølge procedureloven, som regulerer bodelingen efter amterne, skal aktiver og passiver følges ad, men i tilfældet Østamager-baneselskabet har regeringen gjort en undtagelse. »Det er rimeligt, at de, der nyder godt af investeringen, også står ved deres gæld«, lyder begrundelsen fra transportminister Flemming Hansen (K). »Selve metroaktiviteten er opført som et gode til borgerne, så der er ikke tale om en kommerciel investering. Målet er naturligvis, at metrostrækningen giver et område og dens befolkning en service, der udvikler bydelen. Det aktiv bliver der jo ikke rørt ved. Det ligger i bogstaveligste forstand fast«. Men den argumentation bider ikke på hovedstadens politikere, som er klar til at anlægge sag mod staten, hvis loven bliver vedtaget i Folketinget. »Vi har i forvejen betalt for metroen med højere billetpriser og ringere busbetjening i andre områder af hovedstaden. Nu kommer vi til at betale endnu en gang. Pengene til at afdrage gælden skal jo komme et sted fra. Det bliver enten ringere betjening af borgerne eller øgede skatteindtægter«, siger Erik Nielsen. Mulig sag mod staten Københavns Amt regnede med, at en tredjedel af afdragene på lånene skulle være betalt af fremtidige billetindtægter. »Vi er overveje grundigt, om vi skal anlægge sag mod staten, hvis den her selskabstømning bliver gennemført. Regionen Hovedstaden får en gæld på 600 millioner, som borgerne skal betale. Alternativet er at spare på sygehusene«, siger Vibeke Storm Rasmussen. Minister afviser Flemming Hansen forstår ikke balladen. »For fakta er jo, at amtet ville skulle have afdraget gælden, hvis det var fortsat med at eksistere«, fastslår ministeren, der mener, at amtet forsøger at tørre regningen af på Ørestadsselskabet. »Det er ikke rimeligt. Hvis amtet ville, er jeg ret sikker på, at amtet havde mulighed for at ordne sine ubetalte regninger og lukke og slukke på god og værdig vis«, konstaterer Flemming Hansen. I Transportministeriet hæfter man sig i øvrigt ved, at Københavns Amt har taget afdragsfri lån, da det for to år siden skulle skyde de godt 600 millioner kroner i anlægget af den fem kilometer lange metrolinje. »Jeg må gå ud fra, at det naturligvis er optaget, mens amtet har været overbevist om, at amtet også ville eksistere, når lånet skulle tilbagebetales. Alt andet ville jo svare til, at man bestiller en omgang i baren til betaling, efter at man har forladt festen«, lyder det fra Flemming Hansen. Ifølge aftalen med bankerne skulle Københavns Amt begynde at afdrage lånet i 2008.