Benzingrunde skal renses med naturens bakterier

Benzinen ville være billigere, hvis ikke Miljøstyrelsen bremsede brugen af såkaldt selvrensning på tidligere tankstationer: Naturens egne bakterier, der æder skidtet, mens man jævnligt tjekker, at forureningen ikke breder sig til grundvandet. »Rigtig meget af forureningen under de tusindvis af gamle benzinstationer, der endnu ikke er renset op, kunne klares med naturlig nedbrydning«, siger Poul L. Bjerg, professor i jord- og grundvandsforurening på Danmarks Tekniske Universitet. Billigste alternativ En del amter bruger metoden, men ifølge Poul L. Bjerg burde den anvendes endnu mere. »Den giver den bedst tænkelige oprensning på mange lokaliteter til en billigere pris end mange alternativer«, siger Bjerg, der bakkes op af andre eksperter og Oliebranchens Miljøpulje: »Miljøstyrelsen har fået en bedre forståelse for metoden, men vi kunne godt ønske os, at man gav den endnu mere goodwill«, siger Jan E. Nilsson, direktør i Oliebranchens Miljøpulje, der i øjeblikket har 32 grunde, hvor bakterierne klarer forureningen naturligt. Oliebranchens Miljøpulje får fire øre, hver gang danske bilister tanker en liter benzin. Gravet væk Pengene bruges til oprensningen af de tusindvis af gamle benzingrunde, der er efterladenskaber fra de glade 1950'ere og 1960'ere - dengang da enhver købmand med respekt for sig selv havde en lille vingepumpe, så kunderne kunne få både varer og fuld tank ved kun at parkere én gang. Tvivlsomme jordtanke, utætte rørforbindelser og manglende underlag betød, at tonsvis af benzin og olie blev spildt og sivede ud, og efter et par årtiers tilløb krævede myndighederne omkring 1990, at oliebranchen rensede effektivt op - det ville sige, at stort set alt skulle graves væk. Effektive bakterier I slutningen af 1990'erne fandt man ud af, at forureningen ikke var så slem som hidtil antaget, og at naturens egen nedbrydning, de benzinædende bakterier, var mere effektiv, end man havde troet. Problemet var - og er - at Miljøstyrelsens vejledning på området ikke åbner op for denne selvrensning, og mange amter er tilbageholdende med at fravige vejledningen. Allerede i 2002 påpegede eksperterne og Oliebranchens Miljøpulje, at Tyskland og Holland havde gode erfaringer med selvrensning. Og at den traditionelle metode - med at pumpe vand op, rense det i kulfiltre og sende det ned igen - var dyr og skabte ny forurening ved at bruge en masse energi. På trods af at selvrensning efter alt at dømme kan spare et større tocifret millionbeløb årligt, var Miljøstyrelsen dengang afvisende på grund af bekymring for drikkevandet. Nu er styrelsen dog ved at blive overbevist af forskernes forsikringer om, at drikkevandet ikke er i fare. »Vi er netop ved at starte et teknologiudviklingsprojekt om naturlig nedbrydning af oliekomponenter«, siger styrelsens ansvarlige på området, ingeniør Ole Kiilerich. Formålet er primært at dobbelttjekke tidligere undersøgelsers konklusion om, at selvrensning i mange tilfælde gør yderligere oprensning overflødig. Miljøstyrelsen vil tage prøver af jorden på nogle af de gamle benzinstationer, hvor bakterierne har huseret, og resultaterne vil efter planen være klar til december. Den naturlige nedbrydning kan kun klare ren olie- og benzinforurening. Er der tillige tale om klorerede opløsningsmidler, bliver man nødt til at bruge andre metoder. En af de nyeste er mangedobling af antallet af bakterier, så der er nok til at æde opløsningsmidlerne. For eksempel fik en grund under et tidligere maskinværksted i Odense i sidste uge tilført to billioner bakterier.