Fristad fører sag mod staten

Christiania ruster sig til at føre sag mod staten. Den politiske enighed fra juni 2004, hvor et meget bredt flertal fra SF til Dansk Folkeparti stod bag den nye Christianialov, har ikke skabt fred mellem staten og fristaden. 53 huse skal rives ned Kort før jul fik christianitterne besked om, at 53 af deres huse på Christianshavns Vold skal rives ned næste år, fordi den fredede vold skal genskabes, som den så ud i 1600-tallet. Samtidig fik Christianias øvrige beboere besked på, at de har fået en brugstilladelse til at bo i statens bygninger i de næste halvandet år. Derefter skal beboerne formentlig hver især have en lejekontrakt, men hvordan den skal se ud, og om Christiania kan fortsætte med at have en fælles forvaltning af boligerne, er ikke afklaret. Begge dele var christianitterne mere end utilfredse med, da de i torsdags holdt fællesmøde for at høre nyt fra deres forhandlingsgruppe om forhandlingerne med Slots- og Ejendomsstyrelsen, som forvalter området for staten. »Vi ved, at vi helt klart vil rejse en sag mod staten, fordi den vil fjerne de 53 bygninger ved volden«, siger Mette Prag, der er med i Christianias forhandlingsgruppe. I god tid Når det gælder fremtiden for Christianias øvrige beboere, besluttede fællesmødet at bede Slots- og Ejendomsstyrelsen om inden 15. marts at give nogle klare informationer om, hvordan staten ser fremtiden på Christiania. Kan beboerne blive boende efter 1. juli 2007? Hvad skal de betale i husleje? Hvem skal forvalte boligudlejningen? »Loven siger, at hvis vi er utilfredse og vil anmelde en retssag, skal det være inden 20. juni i år. Derfor må vi have et klart svar fra Slots- og Ejendomsstyrelsen i god tid«, siger Mette Prag. Christianias problem er, at loven klart beskrev, at det fredede voldområde skulle bringes tilbage til sin historiske udformning. Staten gav tilladelse Derfor var Bjarne Sø, der bor i et flot bjælkehus med en terrasse ud over voldgraven, en af dem, der før jul fik at vide af staten, at hans hus skal rives ned - formentlig i 2007. Det har han meget svært ved at acceptere. Det er nemlig kun fire år siden, at han af staten fik tilladelse til at bygge huset. Bjarne Sø, der egentlig hedder Petersen til efternavn, står med brevet i hånden. Dateret 13. september 2001. »Tilladelse til at bygge nyt hus«. Udstedt af Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat. »Men nu ser de simpelt hen stort på alt. Jeg fatter ikke, hvad der foregår. Vi har åbenbart ingen rettigheder«, siger Bjarne Sø. Det tog et par år at bygge huset med venners hjælp og for de penge, han havde arvet. Huset stod færdigt for et par år siden. »Men det er svært at glæde sig rigtig over det, når jeg har fået at vide, at det skal væk i 2007«. »Kan tage huse med sig« Carsten Jarlov, der er direktør i Slots- og Ejendomsstyrelsen, siger, at beboerne godt kan tage deres huse med sig. »Men staten vil have den jord tilbage, som husene står på«, understreger han. Men er det rimeligt at kræve hans hus fjernet, når staten for fire år siden gav ham tilladelse til at bygge det? »Et stort flertal i Folketinget har vedtaget, at det er rimeligt at fjerne husene på voldene. Vi har nu skrevet, at vi har til hensigt at fjerne husene, men vi beder om at få deres bemærkninger. De har mulighed for at fremlægge deres synspunkter«, siger Carsten Jarlov. Tvivler på retssag Han tvivler på, at det ender med en retssag fra Christianias side. »De har gennem lang tid talt om mulige sagsanlæg. Men hvis vi får lov at tale videre stille og roligt, tror jeg, vi finder løsninger. Jeg tror, de vil fortsætte drøftelserne, fordi de juridisk set har en dårlig sag, og fordi det samlet set er et godt tilbud, der ligger«.