Flere sprøjtegifte på vej til Danmark

Det danske drikkevand er truet af et nyt forslag fra EU-kommissionen, der indebærer, at Europa inddeles i klimazoner med fælles godkendelse af pesticider. »Det vil få meget alvorlige og helt uacceptable konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark«, siger Hans Nielsen, landbrugsekspert i Det Økologiske Råd. Revision af direktiv Kommissionens forslag er fremsat i forbindelse med revision af direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og har også skabt bekymring i det danske Miljøministerium. Forslaget indebærer nemlig, at Danmark ikke kan opretholde forbud mod miljø- og sundhedsskadelige pesticider, hvis stofferne er godkendt i andre lande. Antallet af godkendte sprøjtegifte vil derfor blive væsentligt forøget. Gift i vandet Kommissionen lægger op til, at Danmark placeres i den nordlige klimazone sammen med Sverige, Finland og de baltiske lande. Alene en fælles godkendelse med Sverige vil betyde, at antallet af tilladte stoffer i Danmark forøges fra 83 til 106. For eksempel vil ukrudtsmidlet metribuzin blive tilladt, selv om det netop er blevet forbudt herhjemme, fordi det udgør en uacceptabel forureningstrussel for grundvandet. Også insektmidlerne deltamethrin og esfenvalerat vil igen blive lovlige, selv om de er meget giftige for blandt andet vandinsekter. Næsten tredobling Dansk Landbrug støtter oprettelsen af klimazoner, men arbejder i øjeblikket på at få EU-kommissionen til at flytte Danmark fra den nordlige til den centraleuropæiske zone med blandt andre Storbritannien og Tyskland. »Når det handler om klima, afgrødesammensætning, problemer med skadegørere og andre forhold, ligner vi landene syd for os mere end landene nord for os«, forklarer Anne Marie Zinck, konsulent i Dansk Landbrug. Men en placering i den centraleuropæiske zone vil være endnu værre for det danske miljø og sundheden, fremhæver Det Økologiske Råd. Alene fælles godkendelse med Storbritannien vil forøge antallet af pesticider i Danmark fra 83 til 210. Hovedparten af de stoffer, der er blevet forbudt i Danmark de seneste årtier, vil igen blive tilladt. Fosterskader Det gælder blandt andet paraquat, der er sundhedsskadeligt for dem, der sprøjter med det på markerne, og desuden kan være dødeligt for eksempelvis harer, fugle og andre dyr i nærheden. Og atrazin, der har været medvirkende til, at mange danske drikkevandsboringer er lukket, fordi stoffet mistænkes for at være hormonforstyrrende og kunne give fosterskader. »Fælles godkendelse i den centraleuropæiske zone er stik imod Danmarks bestræbelser på at sikre rent grundvand til de kommende generationer«, siger Hans Nielsen fra Det Økologiske Råd. Landbruget mener dog ikke, at der ville være noget problem. »EU fastsætter krav til godkendelse af pesticider, som skal sikre, at der ikke sker udvaskning til grund- og drikkevand. Fordelen ved gensidig anerkendelse er, at man i myndighedsbehandlingen vil spare en hel del ressourcer, hvis man fra land til land har tillid til hinandens sagsbehandling«, mener Anne Marie Zinck fra Dansk Landbrug. Sårbart drikkevand Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, mener dog, at tvivlen bør komme sundheden og miljøet til gode, og har spurgt miljøminister Connie Hedegaard (K), hvad hun vil gøre for at forhindre, at klimazonerne bliver vedtaget. Hedegaard vil ikke kommentere sagen, før svaret er udarbejdet. Det sker i løbet af denne uge. Kommissionen fremlægger hovedlinjerne i sit forslag for landene i næste uge, men det endelige direktivudkast kommer formentlig først til sommer. Miljøstyrelsen sidder i øjeblikket og tygger på den danske holdning. For eksempel granskes mulighederne for, om Danmark kan argumentere imod ved at henvise til, at vores grundvand er mere sårbart end andre landes, fordi relativt mere af det bruges til drikkevand.