Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Syg mand får ny chance for at undgå udvisning

Khanoglan Gulmammadov (til venstre) er syg og har brug for at blive passet. Det bliver han af sin datter Shahla Sahrai og sit barnebarn Tahmineh, men han er alligevel blevet udvist af Danmark. Foto: Lars Skaaning
Khanoglan Gulmammadov (til venstre) er syg og har brug for at blive passet. Det bliver han af sin datter Shahla Sahrai og sit barnebarn Tahmineh, men han er alligevel blevet udvist af Danmark. Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

I mere end to uger har familien Amir og Shahla Sahrai i Gl. Rye hver dag frygtet, at politiet ville komme for at hente Shahlas 63-årige syge far, Khanoglan Gulmammadov, og sende ham ud af landet. Nu får manden, hvis udvisning størstedelen af lokalsamfundet har protesteret imod, en ny chance for at blive i Danmark. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er gået ind i sagen og oplyser, at »vi har fået nogle nye lægelige oplysninger, som giver anledning til tvivl, og derfor giver vi manden mulighed for at komme med en uvildig lægeundersøgelse. Samtidig udsætter vi udrejsefristen i fire uger«, meddelte ministeren. Skulle rejse 2. januar Integrationsministeriet havde ellers beordret Khanoglan Gulmammadov til at forlade landet senest 2. januar efter at have nægtet ham opholdstilladelse. En udvisning vil splitte familien, fordi datteren føler sig tvunget til at tage med faren for at passe ham. Begrundelsen for i første omgang at nægte ham opholdstilladelse var, at ministeriet ikke mente, at hans helbredstilstand var dårlig nok til, at der kunne gives humanitær opholdstilladelse. Også selv om hans praktiserende læge påpeger et betydeligt plejebehov. Datter er lettet Gulmammadovs datter, Shahla Sahrai, var lettet efter at have modtaget ministerens beslutning. »Det har været meget hårdt, for vi har hele tiden siddet her og ventet på, at politiet skulle komme. Men nu kan jeg jo så slappe af i hvert fald i fire uger. Jeg har fået et håb, men jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke«, sagde hun. Den truende udvisning er i Gl. Rye syd for Silkeborg blevet til en lokal folkesag, som også har vundet genklang ud over sognegrænsen. For knap halvanden uge siden mødte 300 lokale beboere op uden for familiens hjem i Gl. Rye for at vise den sympati og samtidig protestere mod en udvisning af manden. Masser af protester Flere end 1.000 borgere har skrevet under på en protest mod udvisningen. Både SF, Socialdemokraterne og de radikale har stillet integrationsministeren kritiske spørgsmål om sagen. »Familien er et mønstereksempel på god integration og hører til i Gl. Rye, og derfor må vi støtte den«, sagde naboen, bankdirektør Hans Terp, i forbindelse med demonstrationen for nogen tid siden. Han er med i en borgergruppe, som koordinerer protesten mod den syge mands udvisning. Et andet medlem af gruppen, valgmenighedspræst Aage Augustinus, sagde i aftes, at »det er glædeligt, at der er kommet bevægelse i sagen og der tilsyneladende er kommet 'hul' igennem. Det giver familien ro for en tid, og det har den meget brug for«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her