Gruppeeksamen afskaffes - men ikke helt

»En trekvart sejr«. Sådan karakteriserer rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, regeringens tilbagetog i forhold til gruppeeksamen. Regeringen fastholder, at alle elever fremover skal til mundtlig eksamen hver for sig, selv om de har lavet et fælles projekt. Lyttet til kritik Til gengæld har regeringen lyttet til kritik fra blandt andre Dansk Industri og Dansk Handel og Service og indvilliget i, at det fælles projekt må indgå i eksaminationen og karakteren. Det er ifølge rektor Finn Kjærsdam afgørende for at, projektarbejdet kan overleve som studieform. »Man kan ikke få unge til at arbejde sammen om et fælles projekt i måske et halvt år, hvis ikke det skal bruges til noget og heller ikke, hvis der skal stå, hvem der har lavet hvad, for så koncentrerer enhver sig om det afsnit, de selv skal lave, og så får man ikke den deling af viden og diskussioner, som er meningen med arbejdsformen«, siger Finn Kjærsdam. Regeringen har ellers fastholdt på tre åbne samråd, at det fælles projekt ikke må indgå i den individuelle bedømmelse, med mindre at der er en forfatter til hvert afsnit. Det krav er nu bortfaldet. 30.887 underskrifter Forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof glæder sig over kovendingen. »Jeg er meget tilfreds med, at regeringen imødekommer vores ønsker. Grunden til, at vi lægger så stor vægt på gruppearbejde er, at det er den arbejdsform, man møder, når man kommer ud i virkeligheden på arbejdspladserne, hvor man skal kunne både give og tage imod«, siger Rønhof. Rektorkollegiet og Danske Studerendes Fællesråd er dog fortsat utilfredse med, at studerende ikke længere må gå sammen til eksamen i deres projekt. 30.887 studerende har nu skrevet under på, at gruppeeksamen skal bevares. »Det eneste argument for at afskaffe gruppeeksamen er, at det står i regeringsgrundlaget. Man har lige lavet nye bestyrelser med mere frihed til universiteterne, men det her styrer meget nøgternt helt ned i detaljen«, lyder det fra formand for de studerende, Mads Svaneklink. Mere kontrol De studerende og Rektorkollegiet er også utilfredse med, at gruppemedlemmerne ikke får lov til at overhøre hinandens eksamination, mens andre godt må sidde langs væggen og høre med. »Det er jo udtryk for, at regeringen lægger vægt på kontrol, ikke læring. Det logiske var, at de var inde på samme tid, men fik hver deres spørgsmål, eller tror regeringen, at man vil stille de samme spørgsmål i eksaminationen? Det eneste, vi risikerer ved, at de studerende hører hinanden, er jo, at de lærer noget«, siger rektor Finn Kjærsdam. Han understreger, at underviserne sagtens kan eksaminere de studerende enkeltvis og give individuelle karakterer, selv om de studerende er oppe samtidig. »Det er en gruppe, som har haft en videnskabelig medarbejder som vejleder i et halvt år, så når de mødes til eksamen, så ved man udmærket, hvem der kan, og hvem der ikke kan. Hvis alle andre er til stede, så kan en studerende ikke sidde og sige, at han har lavet det hele. Nogle gange er der ikke grænser for, hvad en person siger, han har lavet. Det bliver en slags moderator, når alle er der«, siger Finn Kjærsdam. S er ikke tilfreds Ifølge Socialdemokraterne er regeringens indrømmelse langtfra nok. »Indrømmelsen ændrer ikke ved, at regeringen fjerner den frihed der er ved, at det enkelte universitet selv tilrettelægger sine eksamener. Det er temmelig problematisk. Ånden i den nye universitetslov er at lægge kompetencer ud til de nye bestyrelser«, siger videnskabsordfører Rasmus Prehn (S).