Gebyret for at tabe en sag i Forbrugerklagenævnet er så højt, at butikker føjer kunden på forhånd, selv om de har en udmærket chance for at vinde sagen. Det underminerer butikkernes retssikkerhed og skader forbrugeren, fordi vigtige sager aldrig kommer for nævnet. Sådan lyder anklagen fra Dansk Handel & Service (DHS), en af landets største erhvervsorganisationer, der bliver bakket op af Danmarks Automobilforhandler Forening. Elektronik-klager koster En forbruger betaler 150 kroner for at tabe en sag, mens en erhvervsdrivende punger ud med 2.500-4.700 kroner samt udgifter til at skrive breve og så videre i sagen. Komplicerede sager om elektronik, biler, hårde hvidevarer m.m. hører til den dyre kategori. »Når en kunde står i elektronikforretningen med en ridset iPod, tænker ekspedienten: 'Taber vi sagen i Forbrugerklagenævnet, så koster det en ny vare plus sagsomkostninger på omkring 5.000 kroner'. Det er klart, at butikken så vælger at give en ny - det er langt billigere - selv om butikken har en god chance for at vinde sagen. Det er helt urimeligt«, siger konsulent Lars Bay fra DHS. Langt færre klager Antallet af sager i Forbrugerklagenævnet er styrtdykket de seneste år - fra 5.329 i 2003 til 3.112 sidste år. Og en væsentlig forklaring på dén udvikling er ifølge DHS netop, at butikkerne ikke tør løbe risikoen ved en sag, fordi det er så dyrt. Forbrugeren og butikken bør betale samme gebyr, og det skal ikke være højere end nogle få hundrede kroner - så må det offentlige sluge resten, mener Lars Bay. »Konsekvensen af det høje gebyr er, at en lang række principielle sager ikke bliver ført, og det er hverken erhvervslivet eller forbrugeren tjent med«, siger han. Forbrugere vil spekulere Nogle forbrugere vil ligefrem spekulere i, at den erhvervsdrivende risikerer at ende med en dyr regning for sagens omkostninger, frygter Preben Kjær, der er direktør i Danmarks Automobilforhandler Forening. »Når forbrugeren ved, at en sag kan koste bilforhandleren 5.000 kroner i omkostninger, så er det oplagt, at forbrugeren vil true med at gå i Forbrugerklagenævnet, hvis det koster for eksempel 2.500 kroner at ordne bilen«, siger Preben Kjær, der tilslutter sig kravet fra DHS om, at forbrugeren og forhandleren skal betale det samme for at tabe en sag. Råd: Forfejlet kritik Sonny Kristoffersen, jurist i Forbrugerrådet, mener, at organisationernes kritik er helt forfejlet. De »ser spøgelser, hvor der ikke er nogen«. »Grunden til klagerne er, at den erhvervsdrivende har begået en fejl. Forbrugerne vil ikke bruge gebyret som pression, for de er sikkert ikke engang klar over, hvad gebyret er«, vurderer Sonny Kristoffersen. De erhvervsdrivende skal tænke sig om Forbrugerklagenævnet hører under Forbrugerstyrelsen. Her afviser vicedirektør Annelise Fenger, at klagegebyret på 4.700 kroner truer de erhvervsdrivendes retssikkerhed. Hun henviser til, at det tidligere kun kostede en forhandler 80 kroner i omkostninger at tabe en sag, og det betød ifølge Fenger, at »det var risikofrit at behandle en forbruger dårligt«. Det blev ændret i 2004. »Nu skal de erhvervsdrivende tænke sig om en ekstra gang, før de afviser forbrugernes klager, og det er fint, forbrugeren er jo i udgangspunktet den svage part. Men hvis den erhvervsdrivende føler sig sikker, skal vedkommende selvfølgelig gå ind i sagen«, siger Annelise Fenger. Ingen tegn på spekulation Ud fra hendes kendskab til sagerne er der ingen tegn på, at forbrugeren bruger det høje gebyr som pressionsmiddel hen over disken i butikken: »Men jeg vil da ikke afvise, at nogen kan spekulere i det«. Det mener Preben Kjær fra Danmarks Automobilforhandler Forening, at mange forbrugere gør, for »Forenede Danske Motorejere oplyser jo sine medlemmer (229.000, red.) om, hvad sagen koster bilforhandleren, hvis han taber«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























