Unge er blevet mere lovlydige

»Man skal tænke på sin fremtid«, siger forældre til deres børn - og noget tyder på, at de hører efter. Når kriminaliteten i disse år falder markant - der er 20 procent færre ofre for forbrydelser end i 1986 - så skyldes det ikke mindst, at unge begår færre og færre forbrydelser. Når unge samtidig udgør en faldende del af befolkningen, så slår det hårdt igennem i kriminalstatistikkerne: Kun volden er stabil Risikoen for at blive udsat for tyveri er nu på niveau med 1972. Antallet af folk, der er blevet udsat for hærværk, er halveret siden begyndelsen af 1990'erne, og der bliver stjålet halvt så mange biler som for ti år siden. Kun volden synes at være stabil, men selv her hælder forskerne til, at der måske er et lille fald. På skadestuerne i Århus og Odense modtager man færre folk, der skal behandles efter at have været udsat for vold, og faldet er mest markant blandt unge mellem 15 og 24 år. Grunden? Landets ledende forsker i kriminalitetsudvikling, kriminolog Flemming Balvig, kalder det fremtidsdisciplinering. »Vi har en ungdom, som med et negativt begreb er meget egocentriske og med et mere positivt udtryk meget selvstændige. De er klar over, at de selv skal vælge deres eget liv - det er ikke som tidligere, hvor man bare arvede det fra ens forældre. Det gør, at ungdommen er mere fremtidsorienterede og i højere grad overvejer, hvad det, de foretager sig, kan få af konsekvenser. De fleste har en bevidsthed om, at det kan ødelægge deres fremtid«, siger Balvig. Vold anmeldes hyppigere Han har i samarbejde med Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriet lavet rapporten 'Danskernes udsathed for kriminalitet', der opgør, hvor meget kriminalitet folk selv siger, de har været udsat for et givent år. Det giver et langt mere retvisende billede end statistikken over anmeldelser. Folk anmelder nemlig f.eks. hyppigere vold end tidligere, men er ikke udsat for det oftere end i 1986. Formentlig faktisk mindre, fordi vi har tendens til at betegne flere ting som vold: En plejehjemshjælper vil i dag kalde det vold, når en dement ældre patient langer ud efter hende. Tidligere havde hun måske slået det hen som 'aggressivitet'. Spændingskriminalitet For de unge er det tilsyneladende spændingskriminaliteten, der er på vej ud: Altså det at lave et bræk sammen med kammerater, at rapse noget hos købmanden eller stjæle en bil og køre hinanden rundt. »Den der kriminalitetsform, hvor man gjorde det for forlystelsens og spændingens skyld, er ved at forsvinde. Den kriminalitet, der er tilbage, er i høj grad den, der er betinget af egentlige problemer i skolen og familien«, siger Flemming Balvig. I hovedstaden ser man ikke et fald i de unges kriminalitet, tværtimod en lille stigning. Meget kan forklares ved, at antallet af unge i København - modsat resten af landet - er steget pænt i løbet af de sidste otte år. Og så følger kriminaliteten helt automatisk med. En anden grund er, at indvandrere, som udgør ca. 30 procent af unge under 18 år i København, begår flere og grovere forbrydelser. Og så mener politikommissær Torben Randrup, den kriminalpræventive afdeling under København Politi, at de hårde kriminelle er blevet yderligere marginaliseret. »Dem, der kun er lidt kriminelle, vil ikke længere have noget med de meget kriminelle at gøre. De virkelig hårde drenge mister dermed det sociale netværk og bliver endnu mere kriminelle og begår flere kriminelle handlinger«, siger han. Kriminelle er professionelle Det kriminalpræventive Råd peger på indsatsen i skolerne som en forklaring på faldet i kriminaliteten. »Der er blevet mindre af den mindre professionelle kriminalitet, rapserier og den slags begået af skolebørn. Forhåbentlig skyldes det den store indsats, der er gjort generelt i skolerne med at bevidstgøre børn og unge om, hvad man kan risikere ved at komme ud i kriminalitet«, siger sekretariatschef Anna Karina Nikkelsen. Hårde straffe uden effekt Men der er naturligvis andre forklaringer end den pæne ungdom, når man skal forklare faldet i kriminalitet. Nabohjælp og tyverialarmer. Startspærrer og ratlås på bilerne. At man ikke får særlig meget for hælervarer nu til dags. Kampagner og politiets indsats. Men kriminolog Flemming Balvig tror ikke på politikernes foretrukne forklaring: Strammere lovgivning. »Der, hvor faldet i kriminalitet er størst, er netop på de områder, hvor der ikke har været strafskærpelser overhovedet, f.eks. tyveri og hærværk. På det område, hvor man har strammet meget, nemlig vold, er faldet meget lille, hvis det overhovedet er der«, siger Balvig. Han fortæller også, at man har set samme tendenser i stort set alle vestlige lande, også selv om de strafferetlige tiltag har været vidt forskellige.