»Der er ingen voksne, der siger, hvad jeg skal gøre«

Drengene sidder klumpet sammen i sofaen. De er musestille og indædt koncentreret. De spiller PlayStation. Det må man nemlig om onsdagen og torsdagen på SFO'en Engen ved Klostermarksskolen i Roskilde. Mille Ravn fra 0. b er lige blevet færdig med at filte i hobbyrummet og er på vej hjem. Hun bliver hentet tidligt i dag. »SFO'en er god. Og rigtig stor. Der er mange forskellige rum med alt det der forskellige, man kan lave. Men jeg går også rundt og kigger. Der er ingen voksne, der siger, hvad jeg skal gøre - undtagen når vi skal have madpakker. Men det er ovre i skolen«, fortæller Mille og fortsætter ufortrødent: »Man får også mange venner her. I dag skal Nina med mig hjem og lege«. Fri leg er et kodeord i SFO'en. Drengene fra 2. klasse leger 'altmuligleg' udenfor. Reglerne skifter, men man kan både være troldmand og drage, fortæller Sebastian Minshall. »Vi vægter højt at være et frirum for børnene. Men i en vekselvirkning af kreative og fysiske aktiviteter. De er et tilbud til børnene, som skal kunne vælge til og fra. Vi må ikke overskride deres grænse for, hvad de magter efter en skoledag«, siger Lene Kristensen, leder af Engen, hvor de er 5 voksne til 60 børn. Hun bruger meget af sin tid på at lave drama og teater med børnene. Idræt er også et af de hyppige tilbud af aktiviteter. Frugten springes over Milles klassekammerat Silas Nielsen er vild med de fysiske aktiviteter. Eller som hans mor siger: »Drengene trænger tit til at knalde noget krudt af«. Hun savner derfor nogle mindre rum - for eksempel et puderum, hvor børnene kunne fordele sig, som de kender det fra børnehaven. »Det ville nok også hjælpe på støjniveauet. Der er meget at skulle lære at overskue i SFO'en. Silas får ikke spist sin frugt om eftermiddagen, fordi der mangler stilhed og struktur omkring det«, tilføjer hans mor. Milles far, Lars Ravn, synes også, at det var lidt hårdt at gå fra børnehavenormering til de færre voksne i SFO'en: »Men børnene kan mere, end forældrene tror. Mille er altid glad, når jeg henter hende. Og det er hendes storebror også. Så det tager jeg som en god temperaturmåler på deres trivsel«. Ingen lektiehjælp Lars Ravn kunne dog godt ønske sig - bare et par gange om ugen - at blive mødt med replikken: »Hej far, jeg har ordnet lektierne«. Men der er ikke lektiehjælp i Engen. Mille har ikke lektier for endnu. Det får hun, når hun begynder i 1. som storebroderen. »Med fuldtidsjob, transport og afhentning af to børn er klokken fem, før vi er hjemme. Og de dage med fritidsaktiviteter bliver det endnu senere. Lektierne kan godt blive en kamp med trætte børn«, påpeger Lars Ravn, der har overvejet at skrue ned for aktivitetsblusset, men omvendt mener, at det er vigtigt at give sine børn nogle sunde motionsvaner og give dem et socialt netværk uden for skolen. Han skynder sig at fastslå: »Men det er kun børn og de skal lege i SFO'en. Det skal ikke blive terperi, men en mulighed, børnene kan vælge indimellem«.