Kommuner skal spare trods statens kæmpeoverskud

Finansminister Thor Pedersen (V) brugte nytåret på at fejre nye ekstraindtægter til Danmarks bugnende statskasse. Imens var landets 98 nye kommuner tvunget til at overveje, hvor der kan spares milliarder. Hvis kommunerne vil undgå at få beskåret det årlige bloktilskud fra staten, skal de inden en måned finde 2,2 milliarder kroner på budgetterne. Men flere af de nye borgmestre siger lige ud, at det bliver umuligt at leve op til regeringens krav ved at genåbne de budgetter, der for længst er vedtaget. Umuligt at nå målet En af dem, der skal på jagt i den kommunale kasse, er den nye borgmester i Horsens, tidligere minister Jan Trøjborg (S). »Vi kan ikke komme uden om pålægget fra regeringen og Folketingets flertal, så vi er nødt til at se, hvad vi kan gøre. Men det bliver umuligt at nå det tal, som Thor Pedersen vil have. Han forlanger 80 millioner, og det er plat umuligt«, siger Jan Trøjborg. Del i overskuddet Statens overskud er i øjeblikket på 79 milliarder kroner, og borgmestre på stribe kræver at få del i overskuddet. Deriblandt finansministerens partifælle, kommuneformand Ejgil W. Rasmussen. Han peger på, at den statslige gældsafvikling er enorm, mens gælden er kraftigt stigende i kommunerne. »Når man ser på udviklingen i statens økonomi, burde man frafalde kravet til kommunerne om, at de selv skal betale de direkte omkostninger til sammenlægninger«, siger Ejgil W. Rasmussen. Finder ikke hele beløbet Til februar skal Kommunernes Landsforening (KL) mødes med finansministeren og rapportere, om det er lykkedes at finde de 2,2 milliarder kroner, som budgetterne er overskredet med. Ejgil W. Rasmussen regner med, at det vil være muligt at finde »mellem 1,25 og 1,5 milliarder« - men altså ikke hele beløbet. Hillerøds borgmester, Nick Hækkerup (S), skal ifølge Finansministeriets beregninger spare 40 millioner kroner. Dertil kommer 13 millioner besparelseskroner hos naboen Skævinge, der skal lægges sammen med Hillerød. »Hvis vi i Hillerød skal spare 40 millioner, er vi der, hvor det kommer til at gøre ondt. Det er de grundlæggende kommunale kerneområder. Det vil sige mindre hjemmehjælp, mere lukketid i daginstitutionerne og ringere undervisningsmaterialer i skolen. Det her er dybest set et spørgsmål om, hvad vi skal bruge det økonomiske råderum til«, siger Nick Hækkerup. Bandbulle fra Århus I Århus, der skal spare 80 millioner kroner, sender den nyvalgte borgmester, Nicolai Wammen (S), en bandbulle mod regeringens sparsommelighed. »Der er ikke sammenhæng i tingene, når finansministeren har et kæmpeoverskud og vil give skattelettelser, samtidig med at han sender en regning på 2,2 milliarder kroner videre til kommunerne og lader dem føre kniven over for skoler og ældrepleje«, siger Nicolai Wammen. Thor Pedersen finder det ejendommeligt, at den nye borgmester i Århus »allerede er blevet træt« efter blot fire dage som borgmester. Han understreger, at det i år er afgørende med ekstra stram økonomisk styring for at forhindre, at de gamle kommuner skyder store millionbeløb af lige inden lukketid. Kun beskedne stigninger Finansministeren afviser, at en del af overskuddet burde sendes til kommunerne. For både denne og den tidligere regering har krumtappen i den økonomiske politik været, at det offentlige forbrug kun må stige med meget beskedent i forhold til det private forbrug. »Det er en klar linje og en fast hånd i udgiftspolitikken, der er årsagen til, at det går godt i Danmark. Altså at vi hvert år beslutter, hvor mange flere penge vi kan bruge. Om vi får 1 eller 20 eller 50 milliarder ekstra ind, så betyder det ikke, at vi bruger flere penge«, siger Thor Pedersen. Han ønsker ikke at gå ind i en diskussion om enkeltkommuner, da regeringens aftalepartner er KL. »Min forventning er, KL er i stand til at håndtere den udfordring, at kommunerne set under et overholder aftalen. Hvordan man får tallet til at gå op, vil jeg ikke blande mig i«, siger han.