Bakterier gør bladskæremyren til verdens bedste landmand

Myrer i Sydamerika opfandt landbruget for 50 millioner år siden. Siden da har bladskæremyren, for det er, hvad den har udviklet sig til, været igennem en evolutionsproces, der på mange måder ligner den, mennesket har gennemgået, siden vi snublede over en kæp og et stykke frugtbar jord for blot 10.000 år siden. Fem mio. i en koloni Bladskæremyren har udviklet store samfund med kolonier, nogle af dem 20 meter i diameter, 5 meter dybe, komplet med nyttehaver og kompostanlæg. I de største af kolonierne bor 5 millioner indbyggere. Her er vagter, rengøringshold, velvoksne myrer til at tage det tunge slæb samt deciderede landmænd til at dyrke og passe afgrøderne, der består af underjordiske svampeanlæg. I de største bo kan en koloni passe op mod 200 svampehaver, der hver kan blive på størrelse med en håndbold. Alle arbejdermyrer er piger og afkom af en enkelt kæmpedronning, som residerer i en af svampehaverne. Som hos os fører det en masse problemer med sig at bo mange så tæt. Der bliver svinet mere, og sygdomme breder sig let og hurtigt. Underjordiske kompostanlæg De problemer løser myren. Dels har den store underjordiske kompostanlæg, hvor affald hurtigt gemmes og omdannes. Det affald, der ikke komposteres, bæres væk til deciderede lossepladser uden for kolonien, så det ikke tiltrækker sygdomme. Alle myrer har god hygiejne, men ingen mere end landbrugsmyrerne i Sydamerika, hvis kirtler udskiller antiseptisk væske, der bekæmper jordbakterier og deslige. Eget sprøjtemiddel Nu har forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med forskere fra USA og Belgien fundet flere nyttige kirtler i overhuden på bladskæremyren. Der er tale om kirtler, som nærer specialiserede bakterier, der vokser på myrernes overflade. Hjælpebakterierne gør myrerne i stand til at bekæmpe livstruende svampesygdomme, der ellers ville ødelægge høsten og dermed fjerne livsgrundlaget for kolonien. »Det er overraskende, hvor langt myrerne er kommet med naturlig selektion og gradvis tilpasning. De har med tiden opfundet fiduser, som vi ikke har«, siger professor Jacobus Boomsma, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Social Evolution ved Københavns Universitet, der har været med til at lave studiet. Ligevægt med biologiske venner og fjender Den mest iøjefaldende fidus, forklarer Boomsma, er, at myrerne har udviklet meget bæredygtige samfund, fordi de har haft tid til at komme i ligevægt med deres naturlige fjender og hjælpere, der bruges til biologisk kontrol. De har gjort sig dybt afhængige af en række organismer, men det er forhold, som har vist sig at være stabile over evolutionær tid. Til forskel er der ikke meget stabilt over menneskets afhængighedsforhold til pesticider eller andre hjælpemidler i for eksempel landbruget. »Vi render hele tiden bagefter udviklingen, prøver at slukke brande og prøver på at holde situationen nogenlunde stabil. På kort sigt er vi efterhånden blevet ret gode til det. Men vi savner altså dette langtidsperspektiv, som naturen i eksemplet med myrerne har udviklet ved naturlig selektion«, forklarer Jacobus Boomsma. Irsk kartoffelpest Flere gange går det da også galt for os. For 160 år siden blev Irland for eksempel ramt af kartoffelpesten - en svampesygdom, som kom ud af det blå og ødelagde fødegrundlaget for den irske befolkning i en årrække. Næsten 20 procent af befolkningen - halvanden million mennesker - døde, og over en million emigrerede. Myrerne dyrker en speciel bakterie på deres egen krop, og bakterien producerer et 'sprøjtemiddel' - et såkaldt fungicid - mod de vigtigste svampesygdomme. Forfinet sygdomskontrol Det nye studie viser, at myrerne skaffede husly til deres beskyttelsesbakterie, kort tid efter at de indlod sig på landbrug for 50 millioner år siden. Siden har myrerne forfinet deres sygdomskontrol ved at udvikle nogle specielle kirtler og små huller på overfladen af deres krop, så de små bakteriehjælpere får de bedste vækstbetingelser. Udformningen af disse småhuller varierer meget blandt de forskellige myreslægter, hvilket antyder, at der har været et stadigt 'våbenkapløb' gennem tiderne mellem nye sygdomme og nye forsvar fra myrernes side. Bæredygtig landmand Når myren udklækkes, er dens overhud ret blød, hvorfor den spæde myre typisk sættes til lettere indendørs arbejde. Tre-fire uger gammel bliver den sendt til inficerede dele af svampehaven, og når den er seks uger gammel, er den næsten helt dækket af hvidt pulver, som er dens fungicidbakterier. Her går den så rundt og gnider det hvide pulver af på afgrøderne på de mest udsatte steder. Sådan arbejder den bæredygtige landmand. Fredag publiceres forskernes opdagelse i det internationalt anerkendte tidsskrift Science.