Tæskehold og chikane hos gardehusarerne

I hesteeskadronen hersker en særlig stolthed og en speciel korpsånd, skriver Gardehusarregimentet - stolt - på sin hjemmeside. Men nogle værnepligtige har oplevet, at det stolte regiment ikke kun har ladet fornemme traditioner og uniformer overleve fra storhedstiden i 1700-tallet, men at også mere ubehagelige reminiscenser af ånden fra dengang stadig hersker i felten og i staldene. Kvinderne mærker traditionerne Og at kvinderne er de første, der får traditionerne at mærke. »Vi havde været i regimentet i 48 timer, da vi en morgen fik at vide, at kvinderne skulle bare klippe håret og holde benene samlet«, fortæller Brian Nørremark, der var værnepligtig i hesteeskadronen i 2004. »Kvindernes problem var, at de skulle gøre noget for at blive magen til alle andre. Og de skulle helst ikke have bryster«. Ubehagelig stemning Samme oplevelse havde Michael Andersen fra samme hold. »Der var en meget ubehagelig stemning både over for pigerne og fyrene. Men en særlig hård tone over for pigerne. Måske brugte man ikke direkte ordene 'kælling' og 'luder', men det var tydeligt, at kvinder ikke var velkomne. De ville ikke have folk, der skilte sig ud«, siger Michael Andersen. Hestene trækker For nylig erkendte forsvarets ledelse, at militæret trods flere års ihærdig indsats har svært ved at tiltrække kvinder. Samt at historierne om chikane - som også kom fra Varde Kaserne for et par uger siden - ikke gør det lettere at få fat i kvinderne, der jo i modsætning til mændene skal melde sig frivilligt. Hesteeskadronen er faktisk et af de steder i forsvaret, der appellerer til de unge kvinder. »Vi kunne fylde hesteeskadronen op med piger, fordi pigerne gerne vil arbejde med heste«, siger presseofficer, major Allan Vennike fra Gardehusarregimentet. Hesteeskadronen får ca. 40 nye værnepligtige hvert halve år, og 5-8 af dem er kvinder. Kvinder gav op På Brian Nørremark og Michael Andersens hold var der 6 kvinder. Men de 4 gav op undervejs. Allan Vennike oplyser, at der i 2004 var et særlig stort frafald, men at det generelle billede er, at der procentuelt ikke er flere kvinder end mænd, der falder fra. Selv om kvinderne blot kan give op, mens mændene skal have særlige grunde eller søge over som militærnægtere. »Der skal ikke herske tvivl om, at vi meget gerne vil have kvinder, og ledelsens holdning er, at alle skal behandles ens. Men jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at ingen indimellem gør noget forkert«, siger Vennike. Klager behandles Han vil ikke kommentere de konkrete anklager, men siger, at alle formelle klager er blevet behandlet af forsvarets auditører. For knap et år siden ikendte auditørerne da også en befalingsmand fra hesteeskadronen en bøde på 1.000 kroner for ukorrekt behandling af en kvindelig værnepligtig. »Han erkendte, at han havde beordret hende til en hel dag at gå med sløringsfarve i ansigtet, fordi hun angiveligt var mødt med makeup. Hvilket hun benægtede«, siger auditør Niels Christiansen. Opfordret til tæsk Auditørerne har også behandlet en sag om en værnepligtig fra gardehusarerne, der havde hevet en anden værnepligtig ned fra en køje og givet ham en lussing. Den værnepligtige, det gik ud over, havde tilnavnet 'Korsør', og ifølge Brian Nørremark var det en sergent, som opfordrede til at tæske 'Korsør', som bl.a. havde haft problemer med at møde op til sine staldvagter. »Og sergenten ville gerne være med. En søndag, hvor 'Korsør' var udeblevet fra en vagt, kom sergenten over på gangen og sagde: »Nu banker vi ham««, fortæller Brian Nørremark. Kollektiv afstraffelse Flere var med på idéen, fordi befalingsmændene havde benyttet sig af kollektiv afstraffelse, når 'Korsør' havde overtrådt reglerne. 'Korsør' flygtede fra tæskeholdet ud i kulden i boxershorts og blev ikke set på kasernen igen. Ifølge nu pensioneret auditør Benny Holm Frandsen var auditørerne ikke klar over, at tæskeholdet kom i stand på opfordring fra en sergent. »Havde vi hørt det, ville vi have undersøgt det som en alvorlig sag«, siger Benny Holm Frandsen. Sagen endte med en irettesættelse til en værnepligtig. Mobbet for at stamme Også Michael Andersen har oplevet chikane, fordi han stammer. Det skete, da han skulle spørge en ridelærer om behandlingen af en syg hest, mens ridelæreren var i gang med at vise en flok premierløjtnanter rundt i stalden. En ridelærer, som Michael Andersen beskriver som »direkte ondskabsfuld«. »Jeg ventede høfligt, til der var en pause. Men jeg blev nervøs, og så begyndte jeg at stamme, da jeg skulle spørge«, siger Michael Andersen. Som reaktion gjorde ridelæreren grin med hans stammen foran hele flokken. Fik aldrig undskyldning Michael Andersen klagede og fik en undskyldning fra regimentschefen - men aldrig fra ridelæreren selv. Brian Nørremark var talsmand for de værnepligtige og oplevede, at det gjorde ham upopulær: »Forsvaret kan ikke lide talsmænd, for de sætter sig ind i reglerne og sætter grænser for befalingsmændenes behandling af de værnepligtige«, siger Brian Nørremark. Både han og Michael Andersen understreger, at de anerkender, at det også skal være hårdt at være værnepligtig, og at det kan være nødvendigt at råbe og kommandere. Det er de irrationelle ydmygelser, de reagerer imod. »Militæret har modnet mig, og jeg har fået mange gode ting med. Mange unge har brug for struktur og disciplin. Men der er forskel på disciplin og ydmygelse«, siger Michael Andersen.