Boligløse får nej til tomme lejligheder

På trods af en boligkø på flere hundrede blandt de socialt udsatte i København må kommunen afvise tilbud om tomme og indflytningsklare almene lejligheder. Københavns Kommune har et par hundrede gange i år måttet sige nej til tilbud fra boligselskabet. Lejligheden er for dyr. »Vi oplever en markant stigning i antallet af lejligheder, som er for dyre til de mennesker, som står på venteliste til en lejlighed i vores system«, siger kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Problemet er vokset Problemet blev første gang konstateret i 2004, men er vokset sidste år. I forbindelse med arbejdsmarkedsreformen 'Flere i arbejde' fra 2002 blev der indført et kontanthjælpsloft, der sætter en overgrænse for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan få i kontanthjælp, boligsikring og særlig støtte tilsammen. Ideen med loftet er at give en økonomisk gulerod til at lede efter et job. Loftet kan imidlertid også betyde, at socialt udsatte må fortsætte med at bo på behandlingshjem, krisecenter, hos forældre, kammerater, eller hvor der nu er en seng, i stedet at flytte i egen bolig. »Vi har en formodning om, at det skyldes kontanthjælpsloftet«, siger Birgitte Nystrup Lundgren, som nu er gået i gang med at undersøge problemet yderligere. »Det er mennesker, som måske netop er kommet ud af et behandlingsforløb eller ud af fængsel. Det kan være familier, hvor børnene risikerer en social deroute, hvis der ikke kommer ro på boligsituationen«, siger kontorchefen. Billige to-værelses Med en ringere betalingsevne på kontanthjælp må kommunen rette lyset mod de billige to værelses lejligheder i for eksempel Bispebjerg, København NV og Tingbjerg. »Der findes stadig mindre, billige lejligheder, men når vi kun kan anvise her, giver det fare for yderligere ghettodannelse i de områder«, siger Birgitte Nystrup Lundgren. Hver tredje lejlighed tilbydes Københavns Kommune har tidligere brugt op mod 30 millioner kroner om året på at leje hotelværelser til socialt udsatte boligsøgende, men den praksis er stort set ophørt. I stedet har kommunen og de almene boligselskaber indgået en aftale om, at hver tredje ledige lejlighed bliver tilbudt til kommunen til såkaldt boligsocial anvisning. Loven foreskriver ellers blot, at hver fjerde lejlighed skal stilles til rådighed for boligsocial anvisning. »Det er forbløffende, at kommunen siger nej til tomme lejligheder, samtidig med at der er behov for lejligheder til socialt udsatte. Vi må gå ud fra, at det skyldtes kontanthjælpsloftet«, siger administrerende direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening. V: Ikke kontanthjælpslofts skyld Regeringspartiet Venstre accepterer ikke, at det skulle være kontanthjælpsloftets skyld, når København må sige nej til tomme lejligheder. »Men det er en problemstilling, som vi skal have løst. Vi skal have kontanthjælpsmodtagere ud af behandlingshjem, krisecentre og så videre. De skal ind i en egen bolig og begynde en tilværelse«, siger socialordfører Hans Andersen (V). Han vil have undersøgt, om de almene boligselskaber tilbyder kommunen de rigtige lejligheder. Ordføreren peger på, at nogle almene lejligheder i hovedstaden koster 8-9.000 kroner om måneden. »Spørgsmålet er, om det er de rette lejligheder til rette huslejer, som kommunen får tilbudt af de almene boligselskaber«, siger han.