Tortur spiller sjældent ind i asylsager

Tortur og krig spiller sjældent ind i asylsager. Flygtninge, der får nej til asyl, har været udsat for tortur, vold og krig i samme omfang, som dem, der får asyl. Sådan er konklusionen i en undersøgelse fra forskningsdelen ved Rehabiliteringscenter for Torturofre. »Undersøgelsen viser, at der ikke er sammenhæng mellem, om flygtningene får asyl, og om deres menneskerettigheder blev krænket«, siger Edith Montgomery, forskningschef hos Rehabiliteringscenter for Torturofre. Asyl til de uddannede Undersøgelsen, der netop er offentliggjort i det internationale tidsskrift Journal of Refugee Studies, bygger på interview med 149 flygtningefamilier, som kom til Danmark i starten af halvfemserne. 60 procent af familierne fik asyl, hvorimod fyrre procent blev sendt hjem. Deres videre skæbne kender ingen. Undersøgelsen viser også, at flygtninge med lange uddannelser, og som havde job i hjemlandet, oftere fik asyl. Mens en større procentdel enlige mødre og muslimer blev afvist. »Det viser en tendens til, at man i udvælgelsesproceduren favoriserer nogle grupper frem for andre«, siger Edith Montgomery. Det kan skyldes kulturforskelle og mangel på forståelse mellem embedsmændene og den enkelte flygtning, mener hun. Torturofre bliver fravalgt Torturofre er særligt udsatte for at blive fravalgt, pointerer Edith Montgomery. »De alvorligst ramte torturofre fortæller ofte ikke en sammenhængende historie. Der er tit huller i hukommelsen, og historien ændrer sig. Man risikerer, at de, som er voldsomt ramt, sendes ud«, siger Edith Montgomery. Kim Kjær, asylekspert fra Institut for Menneskerettigheder og tidligere medlem af Flygtningenævnet, mener, at Danmark ikke nødvendigvis overtræder internationale konventioner, når flygtninge med en krigs- eller torturbaggrund afvises. »De danske myndigheder skal først og fremmest tage stilling til, om der kan ske fremtidige overgreb, hvis flygtningene vender hjem. Derfor kan en flygtning godt blive afvist, selv om han har været udsat for tortur mange år tilbage«, siger Kim Kjær. Flere afvises Han mener, at myndighederne skal være bedre til at sætte sig ind i den enkelte flygtnings forhold og tage hensyn, hvis flygtningen er blevet tortureret. »Nævnet har svært ved at abstrahere fra, at flygtningen er fra en anden verden end den, de møder i Store Kongensgade. Man har måske ikke den tilstrækkelige vilje eller evne til at sætte sig ind i de forhold, som kan have bevirket, at en forklaring virker inkonsistent og usammenhængende«, siger Kim Kjær. Som det er nu, får flygtningen først tilkoblet en advokat, når sagen er blevet afvist ved Udlændingestyrelsen og kørt videre til appelinstansen Flygtningenævnet. Hvis flygtningen fik en advokat, allerede når sagen kommer frem til Udlændingestyrelsen, vil det højne kvaliteten af afgørelserne, mener Kim Kjær. Siden interviewene med de 149 familier blev lavet tilbage i slutningen af halvfemserne, er den danske udlændingelov blevet strammet kraftigt. Fra 2001 er Danmark gået fra at uddele 6.300 opholdstilladelser om året til kun 1.600 i 2004. »Hvis det allerede var galt dengang, så er der formentligt flere nu, som bliver afvist på et forkert grundlag«, siger Edith Montgomery.