Legepladser endnu ikke fri for farlige stoffer

I 1996 udsendte Miljøstyrelsen et cirkulære om, at jernbanesveller ikke skulle være tilgængelige for børn, fordi de var imprægneret med det kræftfremkaldende tjærestof kreosot. I dag støder legepladseksperter stadig jævnligt på sandkasser lavet af gamle sveller eller gyngestativer lavet af el- eller telefonmaster med kreosot eller tungmetallet arsen, der også er kræftfremkaldende. Ti år gamle regler Cirkulæret indeholdt nemlig kun krav til nye legeredskaber, mens eksisterende med kreosot eller arsen blot skulle skiftes ud efterhånden. Og ingen har overblik over, hvor mange af Danmarks op mod 100.000 kommunale og private legepladser, der stadig har træ, imprægneret med problematiske stoffer. »Det er sløset«, mener legepladskonsulent Gert Olsen, Danmarks hovedforhandler ved tilblivelsen af de europæiske standarder om legeredskaber og i mange år tilknyttet BUPL (Forbundet for pædagoger og klubfolk). »Det er næsten ti år siden, at reglerne kom, og ingen har interesseret sig for effekten ved at spørge, hvor langt kommunerne er kommet«, siger Gert Olsen, der mener, at Miljøstyrelsen i stedet burde have sat en frist på for eksempel fem år til at få alt udskiftet. Allergi, eksem og kræft Selv om det kan være op mod 40-50 år siden, træet blev imprægneret, kan det, især når varme gør kreosotolien flydende, stadig afgive stoffer, der kan give allergi, eksem og kræft. »Barnet behøver ikke at savle eller sutte på træet. Bare du sidder på jernbanesvellen en varm sommerdag i for eksempel badebukser, så går kreosoten i huden og ind i blodbanen«, påpeger Gert Olsen. Han vurderer, at han støder på gamle sveller eller master på godt ti procent af sine godt to hundrede årlige kontrolbesøg. For hans kolleger i Teknologisk Instituts Legepladskontrol sker det endnu oftere: »Det er absolut ikke sjældent. Mellem hver tredje og hver fjerde af de 300-400 pladser, vi tjekker årligt, har stadig gamle sveller eller master. Kommunerne svømmer jo ikke ligefrem i penge og tager udskiftningerne sådan lidt efterhånden«, siger legepladsinspektør Kim Munk Christensen fra Teknologisk Institut. Røg, damp og affald Dillen med imprægneret genbrugstræ begyndte i 1960'erne og 1970'erne, hvor DSB gik i gang med at udskifte træsveller med beton, og satte de gamle til salg. DSB-Bladet priste i 1975 svellernes holdbarhed ved at slå på, at de havde »suget imprægnering, røg, damp og affald gennem i hvert fald 20 år«, og bladet anbefalede dem blandt andet til legepladser. Ingen tænkte på, at imprægneringen kunne være giftig, før eksperter i begyndelsen af 1990'erne pegede på problemerne og fik Miljøstyrelsen til at sende cirkulæret ud. Siden har de fleste amter med jævne mellemrum opfordret kommunerne til at løse det gamle problem. For eksempel skrev Sønderjyllands Amt i fjor til sine kommuner, og det fik Sønderborg Kommune til at rydde op på fem legepladser med giftige sveller og pæle. Fyns Amt har ifølge Amtsrådsforeningen også været blandt de mest aktive: »Der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne prioriterer opgaven med udskiftning af sveller og lignende«, siger kemiingeniør Trine Korsgaard, vicekontorleder i Fyns Amts Jordforureningskontor. I Kommunernes Landsforening oplyser den ansvarlige på området, fuldmægtig Jana Eger Schrøder, at hun »ikke er stødt på problemstillingen de seneste seks år«. I Miljøstyrelsen har man heller ikke noget overblik over, hvor meget af det gamle behandlede træ, der stadig er i brug, men jurist Michael Bjørnsen peger på, at afdampningen og udsivningen på gamle sveller og master hele tiden reduceres. »Det var en af grundene til, at Miljøstyrelsen i sin tid valgte den bløde udfasning. Desuden er det vores indtryk, at de fleste kommuner enten har udskiftet det gamle kreosot- eller arsenbehandlede træ eller været opmærksomme på at fjerne en eventuel risiko. På den baggrund har vi valgt ikke at gå ud med mere regulering«, forklarer jurist Michael Bjørnsen.