Flertal vil sikre handikappede deres egen uddannelse

En grøn plasticbakke balancerer på Charlotte Osbechs lår. Den er fyldt med nyvaskede tallerkener fra dagens frokost, som vejer tungt. Et par hænder fra klassekammeraten Camilla H. Pedersen hjælper med at løfte bakken op på cafédisken. Charlotte Osbech har svært ved at gøre det selv. Hun sidder i kørestol, er 18 år og går på andet år på Ungdomsskolen i Utterslev. Og så er hun spastiker. Flertal vil sikre uddannelse Kun fem amter tilbyder ungdomsuddannelser til udviklingshæmmede. For de og andre handikappede har ikke ret til at få en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det vil et flertal i Folketinget, som består af Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF, nu ændre på. »De unge rykker ofte markant, hvis de tilbydes undervisning, der er tilpasset deres særlige behov. Alt for mange får aldrig en chance«, siger DF's medlem af socialudvalget, Tina Petersen, der selv har en 15-årig datter med autisme. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er åben over for forslaget. »Nu skal vi have tingene undersøgt. Man skal være sikker på, at man har pengene til det. Ellers kan det føre til forringelser på andre områder«, siger Bertel Haarder. Individuelle planer Charlotte Osbechs skole, Utterslev Ungdomsskole, er Københavns kommunes tilbud til udviklingshæmmede, når de er færdige med folkeskolen. Uddannelsen varer tre år, og 75 elever går på skolen, som er nybygget inden for de sidste fire år. Her lægger man individuelle undervisningsplaner for de unge efter den enkeltes behov og ønsker. Charlotte Osbech havde svært ved at starte på skolen. Alting var nyt, lærerne var fremmede, og skolen var større end den specialskole, hun kom fra. Men nu kan hun lide det: »Jeg er blevet mere voksen og bedre til at snakke med folk«. Bagefter vil hun gerne på højskole. Helst et sted, hvor der både er handikappede og ikkehandikappede. »Hele mit liv har jeg kun været sammen med handikappede. Jeg vil gerne have noget socialt sammen med dem, som ikke er handikappede«, siger Charlotte Osbech. Hjælp de svageste De danske handikaporganisationer har i lang tid kæmpet for retten til en ungdomsuddannelse. »En uddannelse er et meget vigtigt element for at komme videre her i livet. Men i modsætning til andre nordiske lande findes der i Danmark ingen tilbud, der hjælper udviklingshæmmede i gang med en uddannelse«, siger Sytter Kristensen, formand for landsforeningen Lev. »Beskeden er altid, at udviklingshæmmede bare kan søge ind på en ungdomsuddannelse som alle andre. Men det kan de jo ikke«. Hun opfordrer til, at man tager imod den fremstrakte hånd fra de handikappede og giver dem bedre muligheder. Birgit Kirkebæk, dr.pæd., har forsket i og skrevet bøger om den danske åndssvageforsorg. Hun mener ikke, at uddannelsessystemet tilpasser sig godt nok til den udviklingshæmmedes behov. »Vi ser allerede nu, at stadig flere børn bliver skilt ud allerede i skolen, fordi de ikke kan leve op til de høje faglige og sociale krav. Der burde regeringen starte med at gøre en indsats«, siger Birgit Kirkebæk, der efterlyser mere fleksible muligheder for uddannelse, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og færdigheder. Vil arbejde på kontor Før var det Charlotte Osbechs drøm at få job i en børnehave eller vuggestue. Men det bliver besværligt. Nu tænker hun på at arbejde på et kontor i stedet. Først skal den sidste tid på skolen gå, og efter jul skal Charlotte Osbech i praktik. Den varer tre-fire uger. Hun håber på, at den kan foregå i et supermarked, hvor hun kan komme i kontakt med mennesker, der ikke har et handikap.