Egentlig ville han helst have været tømrer, Holger Lykke-Andersen. Men mester var for gammel og ville ikke have flere lærlinge. I stedet kom den nu 64-årige geolog i gymnasiet på Århus Katedralskole. For han tænkte, at hvis han ikke kunne blive tømrer, så kunne han da nok blive bygningsingeniør. Men tilfældet ville, at Holger Lykke-Andersen blev student nogenlunde samtidig med, at Geologisk Institut åbnede på Århus Universitet. Og det genoplivede barndommens interesse for geologi, fortæller han, der blev færdig som geolog i 1968. »Ja, jeg har så været på instituttet lige siden og bliver ved seks år endnu, til jeg går på pension«, siger forskeren, der er ansat som lektor ved Geologisk Institut. Usædvanlig kontinentalsokkel Interessen for, hvordan jorden er skabt, har sendt Holger Lykke-Andersen med på Galathea3-ekspeditionen i år. Han er leder for et hold af i alt seks forskere, der skal undersøge undergrunden vest for Grønland ud for Sisimut. En mindre ekspedition i samme område for nogle år siden afslørede, at den såkaldte kontinentalsokkel strækker sig 25 km længere ud fra kysten her end andre steder omkring Grønland. Soklen er en slags hylde, der går 100 km ud fra kysten med en vanddybde på 200 meter. Der hvor soklen slutter, falder vanddybden pludselig til en kilometer. Forskerne undrer sig over, at soklen strækker sig længere ud lige netop her og har en mistanke om, at gletschere for millioner af år siden har ført en masse jord og grus med sig fra Grønland og ud i havet. Den hypotese kan de nu få afprøvet. Man kan få en idé om de såkaldte sokler ved at kigge på et verdenskort. Udfra kysterne er vandet farvet med forskellige nuancer blå. De enkelte farvebælter viser, hvordan der bliver dybere og dybere, jo længere man kommer fra kysten. Nogle steder er de helt tætte som tegn på, at vanddybden falder brat. Lyd tegner havbunden Projektet har to hoveddele. Først skal forskerne finde ud af, hvilke lag der er i undergrunden ud for Sisimut. Med en luftkanon, der skal hænge efter skibet, sender forskerne lydbølger mod bunden af havet. Kanonen er så stærk, at lyden kan forplante sig ned gennem undergrunden. Ved hjælp af et kraftigt ekkolod, der er forbundet med 100 mikrofoner i en hale efter skibet, kan forskerne få et billede af undergrunden. »Og ud fra det kan vi fortælle, hvordan lagene er skabt. Vi fortæller Jordens historie«, siger Holger Lykke-Andersen om metoden. Han er på ingen måde uvant med den slags undersøgelser. Faktisk har han siden 1970'erne beskæftiget sig med seismik og har undersøgt undergrunden i blandt andet de indre danske farvande og Nordatlanten. Tæller istider Andet ben i projektet er at hente prøver fra undergrunden, så forskerne kan se på fossilerne fra de forskellige lag. Klimaet har stor betydning for, hvilke smådyr og andre organisme der kan overleve, så prøverne kan formentlig give et billede af, hvordan klimaet har varieret over perioden. »Hvis det lykkes for os med boringerne, kan vi fortælle, hvilke lag der svarer til, at der har været istid, og hvilke lag der svarer til tiden mellem to istider - mellemistiden. Vi vil i bedste fald kunne se, hvor mange istider der har været på Grønland ved at fastslå, hvornår og hvor ofte isen har bredt sig ud over fastlandet«, fortæller Holger Lykke-Andersen. Kan måske finde olie Han nævner også en mulig bifangst ved projektet. En bifangst, der kan vise sig at være mange penge værd. Tidligere undersøgelser vest for Grønland har antydet, at der kan være lommer med olie og gas i undergrunden, og projektet på Galathea3-ekspeditionen kan muligvis kvalificere den viden. »Men det er ikke noget, vi går målrettet efter«, siger Holger Lykke-Andersen. Når Holger Lykke-Andersen er ombord på Vædderen, sender han måske en venlig tanke til sin lærer i faget naturhistorie i folkeskolen, Emil. Det var nemlig lærer Emil, der for over 50 år siden forærede dengang 12-årige Holger en lille bog om geologi fra Danmarks Geologiske Undersøgelser. Bogen handlede om, hvordan Danmark blev skabt. Drengen slugte bogstaver, billeder og diagrammer, og læsningen skærpede hans interesse for, hvordan jorden er skruet sammen, og hvorfor der er en bakke hér og en fjord dér, fortæller Holger Lykke-Andersen.