Venstre-folk starter oprør mod 10.-klassesplan

Regeringens planer om at målrette 10. klasse til erhvervsskoler rammer direkte ned i Venstres hjertekule. En håndfuld medlemmer af Venstres folketingsgruppe er så bekymrede for konsekvenserne for efterskolerne, at de overvejer at stemme imod forslaget. Dermed risikerer regeringen at miste flertallet for forslaget, som er en del af regeringsgrundlaget. Vil ikke fjerne en succes Fire ud af ti elever i 10. klasse tager på en efterskole. »Vi synes, at det er mærkeligt, at man vil fjerne det, som set med forældres og børns øjne er noget af det mest succesrige, vi har. Det modner folk og gør dem til hele mennesker«, siger folketingsmedlem Jens Kirk (V). Han og kollegaen Leif Mikkelsen (V) har direkte meldt ud, at de ikke vil stemme for det nuværende forslag på trods af, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har holdt dundertale på et gruppemøde for at få folk til at rette ind. Betænkning ved forslag »Det her bliver ikke vedtaget med min stemme. Det rører ved noget så vitalt, at jeg har mindet mig selv om, at jeg kun er bundet af min egen overbevisning«, siger kommunalordfører Leif Mikkelsen. Både han og Jens Kirk vurderer, at det foreliggende forslag ikke har gang på jord. »Hvis ikke det bliver ændret, så bliver det ikke gennemført. Det vil alle de, der har forstand på unge mennesker, og hvordan man får dem til at tage større ansvar, ikke være med til. Vi har brug for at få fat på alle de her rodløse unge, der render rundt på gaderne«, siger Jens Kirk. Også folketingsmedlemmerne Irene Simonsen (V) , Karsten Nonbo (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V) udtrykker stærk betænkning ved forslaget. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har allerede trukket i land en gang, men ikke nok til at få hele gruppen med. Det første forslag lagde i overensstemmelse med regeringsgrundlaget op til, at 10. klasse skal målrettes svage unge efter pres fra de konservative. Samlet til protest Ifølge det nye forslag må alle unge søge 10. klasse, men skolerne skal målrettes erhvervsskoler med obligatorisk brobygning, og 65 procent af undervisningen skal være i dansk, matematik og engelsk. Det mener de bekymrede venstrefolk alligevel vil ødelægge efterskolerne som en almendannende skole og skræmme de unge væk, der vil videre i gymnasiet. »Efterskolen er noget unikt, som ikke bare handler om uddannelse. Det er også dannelse og også de, der skal i gymnasiet, kan have brug for mentalt at blive samlet op og få bygget bro til det at studere«, lyder det fra Karsten Nonbo, der sætter sin lid til de kommende forhandlinger. Efterskolefolk i protest Også Dansk Folkeparti er splittet og har nægtet at melde ud, hvor det står. Splittelsen blev i går drøftet på et aftengruppemøde efter deadline. »Det er et meget afgørende forslag, som berører en masse elever, forældre og skoler. Derfor mener vi, at det fortjener en saglig debat«, siger uddannelsesordfører Martin Henriksen. I weekenden var 650 efterskolefolk samlet på Balle Musik- og Idrætsefterskole for at protestere. Og selv om Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde i november bad om at holde igen med protester mod forslaget, så kæmper baglandet altså fortsat arrigt.