Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling er alt for lidt offensiv og alt for usynlig. Det mener integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) efter kritikken af komitéens beføjelser til at afgøre sager om diskrimination. »Jeg håber, at vi i fremtiden vil se, at komitéen vil være mere offensiv og aktiv. Det tror jeg er en af løsningerne. Jeg synes, at det vil være fint, hvis den bliver mere synlig, så folk også ved, at der er et klagenævn«, siger Hvilshøj. Skal selv reagere på sager »Komitéen skal selv reagere på sager og gøre opmærksom på det med pressemeddelelser. Den slags har jo en effekt«, siger Rikke Hvilshøj. Derudover vil ministeren tage kontakt til statsamterne, som bevilger fri proces. De har haft en tendens til at vende tommelfingeren nedad, hvis klagekomitéen ikke har sporet diskrimination. »Den skal lave sin egen selvstændige vurdering«, siger hun. Har kun svage magtmidler Medlem af klagekomitéen, juraprofessor og tidl. justitsminister Ole Espersen, sender kritikken retur til ministeren. »I modsætning til alle andre lignende komitéer er vi blevet udrustet med de svageste retsmidler overhovedet«, siger Ole Espersen. »Vi kan kun afgøre, at der er tale om en overtrædelse, hvis vi har begge parters udsagn. Men vi kan ikke forlange at få svar fra den, der klages over, og vi kan ikke kræve vidneudsagn. Så hvis det står påstand mod påstand, så kan vi ikke afgøre sagen«. »Og det er helt bevidst fra Venstres side, at vi opererer på det absolut laveste niveau. På grund af tidsånden i Danmark har vi fået en etnisk klagekomité med de svageste retsmidler overhovedet«, siger Ole Espersen. »Utilfredsstillende« Han finder det helt urimeligt bare at henvise til domstolene. »Det er ikke let at gå til en domstol, og vores klagere er jo udlændinge, som har en svag position for tiden«. Ole Espersen mener, at »der kommer et tidspunkt, hvor vi må gå til politikerne og gøre det klart, at det er utilfredsstillende«. Folk kan sjofle komiteen Rikke Hvilshøj mener ikke, at komitéen skal have mere magt. Hvad siger du til, at kun 6 ud af 165 er endt med medhold til klageren?

»Målet er ikke at nå et højt tal«. Men kunne det være udtryk for, at komitéen ikke har så meget magt?

»Det mener jeg ikke nødvendigvis, at det er udtryk for. Klagekomitéen skal lave en hurtig vurdering og ikke erstatte domstole«. Men hvorfor lave en klagekomité, hvor diskoteksejeren bare kan smide henvendelserne i skraldespanden, og så falder sagen, fordi klagekomitéen ikke må kræve en udtalelse. Det må ligestillingsnævnet jo godt?

»Jamen, vi har etableret en klagekomité, hvor man hurtigt kan få kigget på sagen og vurderet, hvad der er i den«. Men komitéen må jo opgive sagen, når diskoteket ikke svarer. Det er vel ikke hurtigt og smidigt?

»Nej, men det er jo her, hvor klagekomitéen også må se på, hvad den ellers har af redskaber. Gøre sig mere synlig og offensiv. Og så må vi lige give klagenævnet tid«. Men komitéen kan ikke kræve et svar fra diskoteket?

»Nej, men hvis der er hold i sagen, så kan den jo føres ved domstolen«. Skal vurdere sagen hurtigtJo, men hvad skal man så med en klagekomité?

»Jo, men det er for at lave en hurtig og smidig vurdering af sagerne«. Hvad vil du sige til Alexander Kjærum, der har klaget over et diskotek, men sagen blev aldrig til noget, fordi diskoteket aldrig svarede?

»Jamen, altså klagekomitéen er beregnet til at kunne håndtere de sager, der hurtigt kan håndteres. Og så kan man gå til statsamtet og søge fri proces«, lyder svaret fra integrationsminister Rikke Hvilshøj.