Haarder vil styrke engelsk i folkeskolen

De taler det egentlig fint. Men når danske elever skal til at bøje engelske verber og nedfælde dem på papir, går det knap så godt. »Niveauet er ikke på det niveau, som regeringen tror. Den har en ambition om, at vi skal være verdensmestre i engelsk, og der er altså et stykke vej endnu«, siger cand. pæd. Poul Otto Mortensen, der er medlem af den evalueringsgruppe under Danmarks Evalueringsinstitut, som netop har offentliggjort en evaluering af 'engelsk på langs ad uddannelsessystemet'. Dårligere til skriftligt engelsk Den konkluderer blandt andet, at underviserne på de videregående engelskuddannelser oplever, at de studerende har mangler i deres grammatiske færdigheder og evnen til at formulere sig på skrift. Også gymnasielærerne peger på, at mange elever kan mindre skriftligt engelsk end forventet, når de kommer fra folkeskolen. De manglende skriftlige engelskkundskaber skyldes dels, at uddannelsesinstitutionerne er dårlige til at snakke sammen om, hvilket niveau man kan forvente at få viderebragt. Men at faget ikke er på den afsluttende eksamensplan i folkeskolen, har ifølge evalueringen også afgørende betydning for hele uddannelsesforløbet. »Vi må erkende, at med det omfang af prøver, der efterhånden er i skolerne, så vil alt det, der ikke er en del af prøveforløbet, blive forsømt«, siger Poul Otto Mortensen. Bertel Haarder enig Evalueringens opfordringer til at gøre skriftligt engelsk til eksamensfag modtages med glæde af undervisningsminister Bertel Haarder (V), der netop har fremsat et lovforslag om at få sat blandt andet skriftligt engelsk på folkeskolernes eksamensplan: »Undersøgelser har vist, at danske elever er forholdsvis gode til at formulere sig på engelsk og forstår det. Men lige præcis den skriftlige del er de ikke så stærke på. Hvis man vil have en uddannelse i fremtidens Danmark, er engelsk altså vigtigt«. Ifølge lovforslaget skal skriftligt engelsk være udtrækningsfag, som man kender det fra studentereksamen. Det vil sige, at det er karakteriseret som et prøvefag, men det er i en pulje med andre fag som historie, samfundsfag og biologi, hvor eleverne så ender med at skulle op i to af dem. Hvis der ikke er eksamen, bliver årskarakteren overført. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, støtter opfordringen til mere dialog mellem uddannelserne, men ser ikke flere eksamener som en løsning på problemet med skriftlig engelsk: »Vi skal være opmærksomme på, hvor meget af elevernes tid vi bruger på eksamener og prøver. Vi skal hellere udvikle eksamensformerne og måske kombinere det skriftlige med det mundtlige«.