Formænd: Rektorer tier med kritik af reform

Rektorerne fra landets gymnasier tør ikke indrømme, at den nye reform volder problemer. Det mener formanden for Gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, er forklaringen på, at otte ud af ti rektorer i en rundspørge i Berlingske Tidende erklærer sig tilfredse med den nu et halvt år gamle gymnasiereform, selv om de i sommer krævede den ændret. »Når rektorerne siger, at det går godt, så er det i forhold til de vilkår, der er, og de er ret urimelige for både lærere og elever. For det andet er rektorer meget dårligere til at sige, at det går skidt på min skole, fordi de vil have det til at se pænt ud udadtil«, siger Peter Kuhlman. Stressede lærere På det netop afholdte rektormøde i Nyborg var meldingen fra rektorerne nemlig det modsatte. Også formanden for gymnasielærerne, Gorm Leschly, stiller sig tvivlende over for rundspørgen, som 40 procent af landets 146 rektorer har svaret på. Samtlige tillidsmænd har nemlig meldt om nogenlunde enslydende problemer på det halve års grundforløb, og der har været en markant stigning i antallet af stressede lærere, der søger psykologhjælp. »De fleste steder er grundforløbet voldsomt overbooket, og vi bliver nødt til at justere på det«, siger Gorm Leschly. Støtte til Haarder Problemet er, at op imod en tredjedel af undervisningen i grundforløbet er tværfagligt. Almen studieforberedelse til tværfaglige projekter optager 20 procent af timerne, mens eleverne også arbejder tværfagligt i naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse. Det giver alt for kort tid til at introducere de enkelte fag. Lærerne har f.eks. haft 48 timer til at introducere fire naturvidenskabelige fag. Både lærere og rektorer bakker derfor op om undervisningsminister Bertel Haarders (V) planer om at mindske eller flytte almen studieforberedelse. Til gengæld er det forløbet mindre kaotisk end forventet, at eleverne netop har haft mulighed for at ombestemme sig for studieretning. 84 procent har ifølge Berlingske-rundspørgen fået deres ønske opfyldt. Der har været store forskelle på, hvor mange elever der har valgt om. På Silkeborg Gymnasium gælder det for mere end 40 procent af eleverne. 10-12 procent af dem har decideret skiftet spor fra sproglig til naturvidenskabelig retning, mens 30 procent har foretaget omvalg inden for samme hovedområde. Stort set alle har fået opfyldt deres ønske, og der bliver klasser med fra 18 til 31 elever. »Det har været et kæmpe arbejde under enormt tidspres, men det er vildt overdrevet at kalde det kaos«, siger rektor Erik Olesen, som i modsætning til Peter Kuhlman er rigtig glad for gymnasiereformen. »Jeg er overordentlig tilfreds og er sikker på, at selve ideen med mere samspil mellem fagene styrker elevernes studiekompetence«, siger Erik Olesen, der samtidig også er enig i de bebudede ændringer. »For mange har for travlt med at påpege fejl. Vi bør have et helt forløb, før vi kan vurdere det«, siger han.