Haarder afsiger dødsdom over 13-skalaen

I 40 år har danskerne jublet over et 13-tal, og vidst at 03 betød dumpet. Men nu er det slut. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har afsagt dødsdommen over 13-skalaen fra 1963 og proklamerede 12-skalaen for født. »Det er en historisk dag i dag«, sagde han flankeret af videnskabsministeren og kulturministeren i festsalen på Axelborg i København, som med sine ti meter høje træpaneler satte passende rammer for historieskrivningen. Ny skala Her kom elever, lærere, rektorer, politikere, arbejdsgivere og eksperter til orde i et par timer, inden en lettere overrasket Bertel Haarder kunne konkludere, at der var bred enighed om, at pensionere 13-skalaen. »Jeg kan hermed afsige dødsdommen over 13-skalaen. Og jeg tror også, jeg kan sige, at 12-skalaen er født. Om vi også skal udbringe et længe leve vil vise sig, men alle er enige om, at 12 er bedre end 13«, sagde han. Minuskarakter Den nye 12-skala består af syv karakterer, som er direkte oversat fra den internationale ECTS-skala. Hovedkravene har været, at den skal være lettere at bruge i udlandet, og at man kan beregne et gennemsnit, så eksamensbeviser fortsat kan bruges til at komme ind på de videregående uddannelser. Den ny skala blev præsenteret for et år siden af en bredt sammensat karakterkommission, og lagt ud til debat. I sær har de to dumpekarakterer, hvoraf den ene er negativ, stødt. »Hvis nogle elever har sovet i timen, kan det være positivt nok med en minus 3, men andre elever gør, hvad de kan. Vi skal passe på, at det ikke give bagslag med minus, så nogle tænker, at så kan det hele være lige meget. Karakterer er ikke bare matematik, men også pædagogik«, sagde formanden for Danske Skoleelever, Alexander Petersen. Igen måtte Bertel Haarder dog konkludere, at modstanden mod minuskarakter var langt mindre end forventet. Undren på Harvard 13-skalaen er ifølge formanden for kommissionen, Katherine Richardson, professor i havbiologi ved Aarhus Universitet, forældet, blandt andet, fordi man ikke i udlandet har karakterer, der kun gives helt undtagelsesvist, som vores13.-tal. Så man undrer sig på Harvard over, at deres studerende normalt har eksamensbevis med rene A'er, mens ingen danskerne har opnået ene 13-taller. Et andet problem er, at nogle giver dem 'relativt' - ud fra, hvor eleven er i forhold til sidekammeraterne, selv om alle elever skal måles 'absolut' i forhold til, hvor godt de klarer målene for undervisningen. Flere satte spørgsmålstegn ved, om den nye skala er lettere at forstå i udlandet. Professor på Syddansk Universitet Bent Jørgensen foreslog, en skala fra nul til ti, mens flere foreslog bogstaverne fra ECTS-skalaen og det angelsaksiske system. »Ville det ikke være mere visionært at bruge ECTS, så kunne vi undgå at skulle ændre det igen?«, sagde formanden for de lærerstuderende, Jakob Andersen. S efterlyser EU-system Ifølge Katherine Richardson giver det problemer, fordi bogstaverne ikke dækker over det samme i USA og på ECTS-skalaen, der bruges i EU. Også Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, efterlyste, at man pressede på for et fælles EU-system i stedet for at lave et helt nyt dansk system, der måske er forældet inden for en nær fremtid. En del var kede af, at begrundelserne for karaktererne lød så negative. Middelkarakteren fire beskrives som »adskillige væsentlige mangler«. »Der skal være mere fokus på, hvad den pågældende kan, end ikke kan«, sagde forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof. Haarder vil have fart på Bertel Haarder bad kommissionen se på alle forslagene. Og skynde sig lidt. Han vil nemlig sende den nye bekendtgørelse på gaden først i det nye år med virkning fra skoleelever og gymnasieelever allerede fra næste skoleår. Det er historisk. »Jeg kan huske den ballade, da Ritt Bjerregaard ville lave ny karakterskala i 76, hvor hun blev nedstemt i Folketinget, hvorefter ingen minister har turdet røre ved den sag lige siden. Jeg rørte ikke ved den i de ti år, jeg var minister. Og da Ulla Tørnæs kom med den, tænkte jeg, hun er modig, hun aner ikke, hvad det kan sætte i gang af lidenskaber. Men det var godt, at hun gjorde det«, siger Haarder.