Spionbeviser fortsat hemmelige efter 25 år

Næsten 25 år efter, at forfatteren Arne Herløv Petersen blev anklaget for spionage, kan han stadig ikke få mere at vide om, hvad anklagerne byggede på. Det kan koldkrigsforskere derimod, som gennem årene har rettet skarpe angreb mod ham og andre venstreorienterede. I november 1981 blev forfatteren Arne Herløv Petersen anholdt under stor medieopmærksomhed og sigtet for spionage. Tiltalefrafald Et halvt år senere gav Justitsministeriet ham såkaldt tiltalefrafald og sendte samtidig en stribe anklager på gaden, som beskrev, hvordan han havde mødtes med og hjulpet sovjetiske diplomater, der i virkeligheden var KGB-folk. Arne Herløv Petersen har altid nægtet, at hans forhold til diplomaterne gjorde ham til agent. »Beviserne blev aldrig prøvet i en retssag, og jeg synes, det må være rimeligt, at jeg så mange år efter får lov at se de aflytninger og skygninger, som fik PET til at konkludere, at jeg var spion. Anklagerne mod mig bliver jo ved med at dukke op i nye undersøgelser af den kolde krig«, siger han. Arne Herløv Petersen har søgt aktindsigt i sin gamle sag og har også givet Politiken fuldmagt til at søge. Politiets Efterretningstjeneste afslår, men skriver, at visse forskere dog kan få adgang til PET's arkiver. Eksperter undrer sig En af dem er historieprofessoren Bent Jensen. Han har gennem årene rettet skarpe, holdningsprægede angreb mod Arne Herløv Petersen og andre danskere, der mødtes med sovjetrepræsentanter under den kolde krig. »Jeg sympatiserer ikke med Arne Herløv Petersens gerninger. Men jeg synes egentlig også, det er krænkende for ham, at han ikke må se sin sag«, siger Bent Jensen. En anden borgerlig koldkrigsforsker og Herløv-kritiker, David Gress, ligger på samme linje. »Principielt kan jeg ikke se noget i vejen for, at han får adgang, hvis det ikke afslører efterforskningsmetoder eller lignende«. PET beskytter sine metoder, men Arne Herløv-anklagerne byggede på skygning og aflytning, og selve indholdet af dem er det interessante. I afslaget henviser PET til sin bestemmelse om »statens sikkerhed, rigets forsvar og udenrigspolitiske interesser«. »Det er der - undskyld, jeg siger det - ingen, der kan tage alvorligt. Sagen er totalt politisk uaktuel«, siger professor Bent Jensen. PET vil ikke udtale sig ud over sit afslag. Justitsminister Lene Espersen kunne i går ikke kommentere. jens.lenler@pol.dk