Danmark er glad for ny klima-aftale

Det er ret sjældent, at den danske regering, Dansk Industri og miljøorganisationer som WWF Verdensnaturfonden er enige. Men alle roser resultatet på FN's klimatopmøde i Montreal. De fremhæver især, at de internationale klimafronter endelig er tøet op efter at have været fastfrosset i flere år, så man nu har fået retning på, hvad man skal gøre, efter at Kyotoaftalen udløber i 2012. Ingen bindende mål »Det er meget, meget positivt«, siger en ret hæs miljøminister Connie Hedegaard (K) i telefonen fra Montreal. »Man kan selvfølgelig altid sige, at vi burde have vedtaget bindende mål. Men ingen havde ambitioner om mere end at få en proces i gang, der i løbet af de kommende år skal føre hen til en aftale med blandt andet bindende mål. Og det her er et klart vendepunkt i forhold til de seneste års stilstand«, siger Connie Hedegaard - der her bakkes op af WWF Verdensnaturfonden: »Vi kunne godt have ønsket os for eksempel skarpere formuleringer eller strammere deadlines. Men vi er også realister. Og vi er meget glade for, at Kyoto lever, og at alle, der har ratificeret, er villige til at forhandle nye mål efter 2012«, siger Mette Nedergaard, klimamedarbejder i Verdensnaturfonden. USA kommer med Nedergaard mener også, at det er »rigtig positivt«, at udviklingslandene har meldt sig i snakken om de fremtidige forpligtelser, og »overraskende godt«, at USA er med i en aftale. »USA's virksomheder vil på længere sigt nødig stå uden for markedet for handel med CO2-kvoter, så der går næppe lang tid ind i en ny præsidentperiode, før USA vil forpligte sig mere«, siger hun. Klimachef Lars Hansen fra Dansk Industri går skridtet videre end de grønne og kalder amerikanernes deltagelse for »skide godt«. »Det er en kæmpe succes og langt mere, end vi turde håbe på. Og til gavn for både miljø og økonomi. Nu kan vi på lidt længere sigt regne med, at USA og udviklingslandene går med i en eller anden form for aftale, og virksomheder således ikke bare kan flytte andre steder hen, når EU strammer CO2-kravene«, siger Lars Hansen, der ligesom Hedegaard og Nedergaard kun har fået få timers søvn. »Det betyder også, at den konkurrenceforvridning, som europæiske virksomheder mærker i disse år, efter alt at dømme vil blive mindre, fordi deres konkurrenter i andre lande snart også skal reducere udledningen af drivhusgasser«, tilføjer han. USA under pres Connie Hedegaard er enig: »Det er klart, at der stadig er forskellige syn på, hvordan fremtidige aftaler skal skrues sammen. Og lande som USA og Australien foretrækker et andet spor end en forlængelse af Kyotoprotokollen med bindende mål. Men på længere sigt er der for mig ikke tvivl om, at USA som verdens største udleder af drivhusgasser i sidste ende vil gå med i en aftale - også fordi de ikke kun presses af det internationale samfund, men også internt«, siger miljøministeren.