Den dufter af nyt træ. Eller vådt træ i våd jord. Lidt a la skov efter et regnskyl. Men også indelukket. Lidt støvet, en smule sur. Som inden man får tændt op i pejsen i sommerhuset. Som eftermiddagshud. Efterår. Den dufter i hvert fald ikke af lyserøde reklamekampagner, hviskede længsler, kvinder klædt i chiffon og slowmotion, julekrydderier, søde bær og blomsterskud, som de fleste parfumer typisk gør. Den er Filth, og står der 'en ny parfume' på kærestens ønskeseddel, er den det nyeste. En ny dansk unisex-duft inden for den forholdsvis nye verden af dufte, der dufter ualmindeligt almindeligt. Lugte, vi alle kender, men ikke forbinder med flakoner. Lugte taget ud af hverdagen i stedet for fantasien. Som for eksempel amerikanske Cleans Clean-duft fra 2003, der bare dufter af brusebad, eller deres nyere Fresh Laundry. Eller ligeledes amerikanske Demeters dufte, der ikke kender de grænser, vi ellers normalt sætter for det, vi gerne vil lugte af. Såsom Dirt, Grass, Thunderstorm, Waffles, Earl Grey Tea, Christmas Tree, Suntan Lotion og Gin & Tonic. Snavset på den lækre måde Helt ærligt, hvad er meningen? Hvorfor skal parfume ikke længere dufte af parfume, men derimod det, vi normalt tager parfume på for ikke at lugte af? Blandt andet for at stille os selv det spørgsmål, forklarer Laila Hansen, 35, som sammen med Naja Conrad-Hansen, 35, står bag Filth. En duft, der for knap tre år siden startede som de to grafiske designeres afgangsprojekt fra Danmarks Designskole, og som med hjælp fra den herboende amerikanske duftdesigner og antropolog Joel Leonard - og det faktum at Naja Conrad-Hansen sammen med veninden Marie L.W. Hansen i efteråret åbnede egen butik - endte med at blive sat til salg for to måneder siden: »Det startede med, at vi stødte på og begyndte at læse om duftmarketing, og blandt andet fandt ud af, at man nogle steder tilfører tulipaner tulipan-duft. At man prøver at gøre almindelige ting til mere, end de er, for bedre at kunne sælge dem. Fascinationen af noget, der så instinktivt manipulerer med os som dufte, og sætningen 'the smell of something' var vores udgangspunkt. Alting skal altid være så skønt og velduftende, og det ville vi gerne vende lidt på hovedet. Vi stiller modsætningerne op. Filth er en kommentar til de kedelige konventioner omkring skønhed; en slags ironi; at man på en eller anden måde tager det på, man lige har taget af; at man køber sig til det, man ellers køber sig fra. Men ikke en moraliserende kommentar, for vi er jo også selv en del af skønhedsindustrien både som producenter og forbrugere. Vi moderne mennesker iscenesætter hele tiden os selv, skaber identitet gennem de produkter, vi køber, og vil have det ultimative produkt, der gør os til noget særligt. Og det gør Filth opmærksom på. Den synliggør din stillingtagen. Sat helt på spidsen kan man sige, at alt er muligt i dag, vi vil hele tiden flytte os, og du kan godt vælge at lugte af lort og stadig være lækker«, mener Laila Hansen. Naja Conrad-Hansen fortsætter: »Meningen er, at du skal stille dig selv spørgsmål som: Hvad er ulækkert? Og: Hvad vil du købe dig til? Du har håret, tøjet, skoene. Duften er den sidste dimension«. Når det så er sagt, så lugter Filth på ingen måde af lort. Ikke engang synderlig snavset. Hvorfor har de to odeur-entrepenører ikke ladet duften gå linen ud; helt derud hvor grænserne netop går? Ifølge Naja Conrad-Hansen for det første, fordi den skal kunne sælges. For det andet: »Så man viser, at man godt tør, men ikke er helt ligeglad. For at understrege, at man godt kan lugte anderledes, uden af vække afsky, og stadig være tiltrækkende. Og så du ikke forurener dit ydre miljø«. Derfor droppede de også at putte decideret snavs i glassene. Det irriterede huden for meget. Ligesom en helt sort parfume blev dømt ude, fordi de ikke mente, folk var til sinds at se ud som om, de ikke havde været i bad. Beskidt på den fedtede måde Til gengæld har de snavset Filth til på anden vis; ved at producere den som en såkaldt solid perfume; en parfume med konsistens som en creme (nærmest vaseline), der som sådan skal smøres på og ind i huden: »For at gøre den mere sanselig, ligesom den føles varm på huden. Og for at du skal få en lidt fedtet fornemmelse; så du føler dig lidt beskidt. For igen at pege på modsætninger og paradokser. Filth indeholder kun naturlige stoffer, men at du skal smøre den på føles kunstigt, og hvad er så naturligt?«, spørger Laila Hansen. En anden tanke udtrykt i parfumen er det personlige. For det første blander duften sig i højere grad end ellers med bærerens egen kropslugt: »Den er udviklet til at dufte forskelligt på alle, fordi alle dufter forskelligt, og det også er det, der er din identitet. Og så er den intim, privat, fordi man skal tæt på for at kunne lugte den«, siger Naja Conrad-Hansen. For det andet er den kun hældt på 100 læderindbundne glas: »Ellers ville ideen gå lidt af den. Filth er jo netop skabt for, at folk kan føle sig som noget specielt«. Og måske kan flere end 100 mennesker komme til det. I forbindelse med det oprindelige projekt designede de to grafikere og Joel Leonard også duftene Decay, Mould og Ashes. Om en af de andre skal have muligheden for at bevise sig på det kommercielle marked, kommer an på den førstes succes. Men gået til er de altså ikke.