Ældrebomben er mindre i Danmark

Danmark ligger lunt i rundkørslen, når det det drejer sig om mulighederne for at håndtere de udfordringer, der følger af aldringen af befolkningen. Ja, faktisk ligger det i kortene, at den såkaldte ældrebyrde, hvor færre erhvervsaktive skal betale for flere ældre på pension, rammer Danmark med langt mindre kraft end i de fleste andre vesteuropæiske lande. Gunstig udgangsposition Sådan ser det ud, hvis man bygger på FN's befolkningsprognoser frem til 2050. Men trods Danmarks relativt gunstige udgangsposition er samfundsforskere meget uenige om, hvor hårde reformer vi skal iværksætte. Den økonomiske overvismand, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, mener ikke, at vi skal føle os sikre. »Af vores forsørgerbyrde ikke stiger så kraftigt som i andre lande, betyder jo ikke, at problemet bare kan negligeres i en dansk sammenhæng«, siger han. Men er vi ikke lidt masochister, når vi vil løse et problem, der opstår om 40-50 år? »Nej. Befolkningsændringerne begynder at slå igennem allerede næste årti og ved at påbegynde reformer nu, så behøver vi ikke pludselige og meget ubehagelige tilpasninger senere«. Komisk problem På den anden side af hegnet står blandt andre professor i samfundsvidenskab, Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Han synes, det er komisk, at det i Velfærdskommissionens regnestykker bliver udlagt som et problem, at vi lever længere, fordi længere levetid belaster de offentlige pensionssystemer. »Vi har et meget bæredygtigt pensionssystem, hvor vi har en folkepension, der er ringe, men i nogen grad bliver faset ud, efterhånden som arbejdsmarkedspensionerne tager over. Der bliver mange ældre, der i fremtiden kun skal have folkepensionens grundbeløb. Vi har sådan set allerede haft velfærdsreformerne. Det er bare sket stille og roligt«, siger Jørgen Goul Andersen I FN's befolkningsfremskrivning er der på papiret en markant forskel på den såkaldt demografiske udfordring frem til 2050. Hvor antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder fra 15 til 64 år falder med beskedne 50.000 personer eller 1,3 procent, så må f.eks. Italien regne med langt større mandefald: Ifølge FN vil der være hele 12 millioner eller 30 procent færre italienere i den arbejdsdygtige alder om knap 50 år. Læg dertil, at vi bliver flere ældre over 65 år, det vil sige flere i de aldersgrupper, der er meget lidt aktive på arbejdsmarkedet. I Danmark stiger ældrebefolkningen over 65 år med ca. en halv million eller 60 procent, mens der bliver knap 6,5 millioner eller 55 procent flere gamle italienere. Den italienske ældrebombe Alt i alt ender den italienske ældrebombe med at være langt større end den danske, og det samme gælder f.eks. Tyskland og Japan. Kun tre ud af OECD's 30 medlemslande har en mere favorabel udvikling end Danmark, i 26 lande ser det værre ud. Jørgen Goul Andersen ser befolkningsfremskrivningerne som et ekstra bevis på, at der ikke er grund til stor dramatik: »Det står ufatteligt godt til i Danmark. Vi har en gunstig demografi, fordi vi ikke har haft det enorme dyk i fertiliteten, som vi har set i Central- og Sydeuropa«. Men overvismand Peter Birch Sørensen advarer mod at vente for længe. »Der lidt for fattigt, hvis man skal motivere reformerne udelukkende med, at vi er pisket til det«.