Amter kritiseres for kræftindsats

Lyt til artiklen

Hvert år rammes omkring 600 danske kvinder af kræft i æggestokkene. Efter fem år er under halvdelen af dem stadig i live, og det giver Danmark en kedelig rekord som det land i verden med den højeste dødelighed. »Selv om danske kvinders overlevelse er forbedret markant siden 1980'erne, har de stadig en 10 procent dårligere overlevelse end kvinder i resten af verden. Desuden har sygdommen højere forekomst i Danmark end andre steder«, siger Anne Thomassen, formand for Kræftens Bekæmpelse, der for nylig stod for en konference om emnet. Ingen videnskabelig forklaring Videnskabeligt har ingen fundet en forklaring på, at danske kvinder er mere udsatte. Men Kræftens Bekæmpelse mener, at amterne har en del af ansvaret. »Det er meget vigtigt for overlevelsen, at alt kræftvævet fjernes ved operationen. Men æggestokskræft er en kompliceret sygdom, og operationen kræver meget stor ekspertise. Den får lægerne ikke, hvis behandlingen som nu er spredt ud på de enkelte sygehuse. Operationerne bør koncentreres på få videnscentre, sådan som Sundhedsstyrelsen tidligere har anbefalet«, siger Anne Thomassen. En anden forklaring på den høje dødelighed er, at sygdommen er uhyre svær at opdage. I de tidligere stadier findes der stort set ingen symptomer, og man kan endnu ikke screene kvinderne sikkert. Opdager sygdom sent »Konsekvensen er, at vi alt for ofte finder tilfældene for sent, og det bringer dødeligheden op«, forklarer Susanne Krüger Kjær, overlæge på Rigshospitalet og tilknyttet Kræftens Bekæmpelse. Symptomer kan dog vise sig som mange pletblødninger, eller at maven føles oppustet. Andre gener kan være smerter under samleje eller hyppig vandladning. »Det kan vi jo alle føle i ny og næ, men hvis symptomerne bliver hyppige, bør man opsøge sin læge eller gynækolog og bede om en undersøgelse for kræft i æggestokkene«, siger Susanne Krüger Kjær og tilføjer, at det især gælder kvinder i overgangsalderen, hvor sygdommen er særligt udbredt. Brug for at koncentrere behandling Allerede i 2001 anbefalede Sundhedsstyrelsen amterne at lægge behandlingen af æggestokskræft sammen. »Selv om vi siden har set en række sammenlægninger, er det ikke nok«, siger Mikkel Grimmeshave, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen. Bent Hansen (S), formanden for Amternes Sygehusudvalg, erkender nu, at der er brug for at koncentrere behandlingen. Sagen bliver vurderet i det kommende år. Hormoner øger risiko »Vi kan ikke holde til, at kvinderne ikke får den optimale behandling. Selvfølgelig skal de det. Men det er ikke nødvendigvis bedst at koncentrere det på fire adresser. Man kunne også danne specialistteams, der sendes ud på sygehusene, når det er nødvendigt«, siger Bent Hansen. Der findes ingen oplagte måder at forebygge sygdommen på, men man ved, at p-piller, børnefødsler og amning sænker risikoen. Derimod øger det risikoen, hvis kvinder får hormonbehandlinger i overgangsalderen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her