Flygtninge lever for 1.859 kroner

En flygtning på starthjælp i Danmark har langt færre penge til tøj, mad, telefon, transport, el og varme end nyankomne flygtninge i Holland, England, Tyskland, Sverige og Italien. I gennemsnit 1.859 kroner om måneden. Det er godt en tredjedel af rådighedsbeløbet for en flygtning i Holland. Det fremgår af en bog, som Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) offentliggør onsdag, hvor RFF har sammenlignet beløb til forbrug, når skat og husleje er betalt, og der er korrigeret for landenes forskellige prisniveauer. Tallene overrasker forskningschef Torben Tranæs: »Det har overrasket os, at niveauet er så lavt i sammenligning med andre lande. Vi vidste jo godt, at det var noget lavere end kontanthjælp, men ikke så lavt«. Syv magre år ... Starthjælpen, som er på 5.527 kroner om måneden for en enlig, er givet til nyankomne udlændinge siden 1. juli 2002. Det står i modsætning til de øvrige lande, hvor en flygtning straks opnår samme ret til social sikring som andre arbejdsløse. Det sker i Danmark først efter syv års ophold. Når flygtningen efter de syv år opnår ret til kontanthjælp på linje med danskere, er der til gengæld udsigt til fede år i sammenligning med de andre lande. Her brillerer Danmark med det næsthøjeste beløb til forbrug - kun overgået af Holland. Andre lande uden prioritering »Der er en meget kraftig prioritering i Danmark, alt efter hvor længe man har været her, og om man har børn. De andre lande har stort set ingen prioritering«, forklarer Torben Tranæs. Flygtningefamilier på starthjælp i Danmark har større rådighedsbeløb end familier i Italien og Sverige, men mindre end i Tyskland, England og Holland. De nye proletarer Samfundsforsker ved Roskilde Universitetscenter Shahamak Rezaei siger, at så lave rådighedsbeløb øger illegalt og sort arbejde. »Man er mere tilbøjelig til at finde alternative muligheder for at kompensere, for de daglige fornødenheder bliver jo ikke billigere af, at ens indkomst er lavere«, siger han og fortsætter: »Og det vil føre til udviklingen af en underklasse - de nye proletarer - som vi ved fra tidligere undersøgelser hovedsageligt er beskæftiget i betændte servicebrancher. Vi har ikke tal på, om det er blevet værre siden indførelsen af starthjælp, men noget tyder på, at konkurrencen er øget i de brancher«. Minister har forbehold Torben Tranæs forudser, at mindstelønnen på længere sigt vil komme under pres, fordi de lave ydelser vil gøre folk villige til at arbejde billigt. Og at der muligvis vil dukke nye job op i bunden af lønhierarkiet. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) siger gennem sin pressemedarbejder: »Det er meget svært at sammenligne ydelsesniveauet mellem de enkelte lande, og man får også ret forskellige resultater, alt efter hvilke familietyper man sammenligner. Det er heller ikke nok bare at se på ydelserne - f.eks. har kommunerne mulighed for ud fra et individuelt skøn at give ekstraydelser til f.eks. enkeltudgifter og transport«.