Danmark bør ligesom Europarådets øvrige medlemslande hjælpe med at undersøge, hvorvidt den centrale amerikanske efterretningstjeneste, CIA, har brugt europæisk territorium til ulovlige fangetransporter i krigen mod terror. Det mener Europarådets kommissær for menneskerettigheder Alvaro Gil-Robles. Vil sætte skub i undersøgelser Samtidig siger han, at Europarådet nu for alvor sætter skub i undersøgelserne af CIA, som også er beskyldt for at have oprettet hemmelige fængsler i Europa til terrormistænkte fanger. »Jeg håber, at alle vil samarbejde totalt. Det er helt afgørende over for terroristerne, som ikke respekterer nogen regler, at de står overfor et samfund, der overholder de demokratiske regler. Ellers er vi fortabt. Jeg kan ikke forestille mig, at en stat ikke vil samarbejde«, lyder den indtrængende appel fra Gil Robles. Regeringen afviste undersøgelse Meldingen kommer få dage efter, at regeringen overfor Folketinget har afvist en egentlig undersøgelse af sagen. Danmark har ligesom resten af Europarådets medlemmer modtaget et brev fra Europarådet, som kræver at få fyldestgørende svar om de påståede CIA-fly. Det skal også nok komme, lover udenrigsminister Per Stig Møller (K) nu. »Han får et svar 21. februar, som han har bedt om. Men vi kan jo ikke trylle. Har Gil-Robles tænkt sig, at vi skulle sende raketter op og skyde flyene ned med tilbagevirkende kraft«, spørger udenrigsministeren. 300 CIA-fly over Europa Flyene er mistænkt for at transportere terrormistænkte fanger til lande, som er kendt for at udøve tortur. Flyvningerne kan derfor være i strid med den såkaldte Chicago-konvention. Den dikterer, at kun civile fly frit må benytte dansk territorium. Ifølge Politikens undersøgelse landede et fly fra et mistænkt CIA-selskab i Københavns Lufthavn i marts år. Flyet havde tidligere benyttet den kendte CIA-base, Camp Peary, i Virginia i USA, hvor der kræves specialtilladelse for at lande. Samtidig har flyene i 64 tilfælde landet på den omstridte Guantánamobase, både før og efter de er landet og fløjet over Danmark. Torsdag skriver den britiske avis The Guardian, at flyene i alt 300 gange har fløjet til europæiske lufthavne - et tal som er langt større end hidtil antaget. Per Stig støtter Europaråd Alligevel mener udenrigsminister Per Stig Møller ikke, at det er bevist, at flyene tilhører den amerikanske regering. Samtidig understreger han, at Danmark støtter Europarådets undersøgelse. »Sandheden er, at vi har gjort meget mere end andre lande for at undersøge det her. Vi har bedt USA om svar og har samtidig beredvilligt skaffet oplysninger om de omtalte fly til de partier i Folketinget, der har bedt om det«. Aaen: For sen erkendelse Men det svar giver Enhedslistens Frank Aaen ikke meget for. »Helt ærligt, så er det kun på baggrund af Enhedslistens og pressens egne undersøgelser, at der er kommet skub i sagen. Det virker som om det først er nu, at regeringen har indset omfanget af det her«. Næste onsdag mødes NATO's udenrigsministre i Bruxelles for at diskutere sagen med USA's udenrigsminister Condoleezza Rice, som har lovet at svare på spørgsmål om de påståede CIA-fly. »Og her håber vi da alle sammen at få noget at vide«, siger Per Stig Møller. Europarådet har udpeget den schweiziske senator Dick Marty til at undersøge påstandene - også om, at CIA har oprettet hemmelige fængsler i flere europæiske lande - herunder i Polen og Rumænien. Besøg i 2002 Den sag tog en ny drejning tidligere på ugen, da Alvaro Gil-Robles i det franske dagblad Le Monde udtalte, at han under et besøg i september 2002 i den amerikanske del af den FN-ledede Camp Bondsteel-base i Kosova havde set fanger, der var klædt som fangerne på Guntánamobasen i Cuba. Da Gil-Robles forhørte sig nærmere om fangernes forhold, fik han chok, fortæller han nu Politiken. »Folk havde været fængslet i årevis, uden at en dommer havde været inde over. De var uden advokater, uden appelmuligheder, og der var ingen tidsramme for hvor lang tid, man kunne holde på en arresteret. Det er en juridisk ramme som den, der er på Guantánamo. Det er det samme system«, siger han og betegner det som »lovløst«. Arresteret i regionen Europarådets Menneskerettighedskommissær hæftede sig også ved, at de fysiske strukturer i basen lignede Guantánamo. Fangerne var isolerede i småhuse, og blandt de fængslede var der folk, der ikke var albanere eller serbere. Han spurgte direkte til de fanger, der ikke var fra Balkan. »Jeg fik at vide, at de var arresteret i regionen, at de var farlige for sikkerheden«. Gil-Robles nævnte disse forhold i en rapport til Europarådet i 2002. »Men det skabte ikke den store opmærksomhed den gang«, siger han.