S på vej ud af forlig om statsborgerskab

Socialdemokraterne er endnu en gang på vej ud af en vigtig politisk aftale på Christiansborg. Denne gang er et bredt forlig på indfødsretsområdet ved at smuldre. Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti vil slække på det vidtgående krav om, at man skal have arbejde i fire ud af fem år, hvis man vil søge om dansk statsborgerskab. 'De facto ude' Men Socialdemokraterne nægter at være med, så længe regeringen står fast på forsørgelseskravet. »Så er vi de facto hældt ud af forliget«, siger en skuffet Sass Larsen og tilføjer: »Vi har allerede tilkendegivet, at kravet om selvforsørgelse er helt urimeligt. Det er straf nok i sig selv at være arbejdsløs, det skal man ikke dobbeltstraffes for«, siger han. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) vil ellers gerne have Socialdemokraterne med i forliget. »Men regeringen har et ønske om, at der skal være et forsørgelseskrav«, fastslår Rikke Hvilshøj, der ellers ikke ønsker at kommentere forhandlingerne. For regeringspartierne og DF er arbejde et tegn på integration og et bevis på, at man kan forsørge sig selv. Og Henriks Sass Larsen må endnu en gang erkende, at Socialdemokraterne først bliver inviteret til forhandlingsbordet, når regeringen og DF er blevet enige. Mere dansk Ud over selvforsørgelseskravet skal sprogtesten også skærpes og suppleres af en test i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Stramninger, som Socialdemokraterne ellers godt kan se det fornuftige i. Netop disse prøver er det, der i øjeblikket skiller Dansk Folkeparti og regeringspartierne, som i går mødtes for at forhandle nogle af de sidste stridsspørgsmål på plads. »Vi er ikke enige om sprogkravet, hvor DF ønsker et højere niveau end Venstre og Konservative«, siger indfødsretsordfører og formand for indfødsretsudvalget, Allan Niebuhr (K). DF vil krydsforhøre Det bekræfter Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Søren Krarup (DF), der fra starten har ønsket betydelige stramninger på området. Han mener heller ikke, at testen i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie kan nøjes med at være en såkaldt multiple choice-test. »Det er jo bare en kryds og tværs, som man kan lære udenad. Den giver ikke en vurdering af personens kultur og samfundsopfattelse. I stedet skal man til en eksamen, hvor man får et emne og derpå bliver krydsforhørt«, siger Søren Krarup. Kendskab til Grundtvig og H.C. Andersen Han mener, at mennesker, der søger om dansk statsborgerskab, skal have kendskab til Grundtvig og H.C. Andersen samt have en forståelse for samfundets opbygning. »Man skal vide, at grundloven står over alle love, og at ingen lov i Danmark kan være hellig«, siger Krarup og tilføjer: »Man skal vise sig værdig til Danmark. Vi skal sikre, at Danmark ikke bare bliver et hotel«.