Masser af kvinder ender fortsat i tvangsægteskaber

Den omstridte 24-års regel forhindrer ikke tvangsægteskaber, mener en række organisationer og rådgivninger, som beskæftiger sig med unge etniske piger og drenge. Tværtimod er fagfolkenes erfaring, at reglen om, at man skal være mindst 24 år for at få familiesammenføring, gør tilværelsen endnu mere ulykkelig for de etniske unge, som forældrene ønsker gift mod deres vilje. »De familier, hvor tvangsægteskaber forekommer, bruger i stigende grad fysisk og psykisk vold for at påtvinge deres børn en ægtefælle. Vi oplever stadig oftere, at forældrene truer deres børn med at slå dem ihjel, hvis ikke de siger ja«, siger Leif Randeris, der er leder af Indvandrerrådgivningen i Århus og København. Hemmelig adresse Han er i snit med til at give en til to etniske piger om ugen en hemmelig adresse, fordi de har modsat sig et tvangsægteskab og nu er i fare for at blive dræbt. Ifølge Leif Randeris betyder 24-års reglen, at forældrene stadig oftere tvinger deres døtre til at flytte til forældrenes hjemland, fordi stramningerne gør det umuligt at få deres tvangsgiftede mænd herop. »Jeg kender til flere piger, der nu bliver holdt som husslaver hos deres ægtemand i den landsby, forældrene oprindelig kommer fra«, siger han. Dårligt integrerede Han betragter det som naivt at tro, at 24-års reglen forhindrer tvangsægteskaber, som regeringen ellers påstår. »Tvangsægteskaber forekommer primært i de familier, der er dårligt integrerede, og hvor forældrene stadig bærer rundt på den kultur, der herskede hjemme i landsbyen. Hvis de virkelig ønsker at tvangsgifte deres børn, finder de en vej uden om regeringens stramninger«, siger han. Samme erfaring har Anne Mau, der er sekretariatschef i Landsforeningen af Kvindekrisecentre: »24-års reglen betyder, at indvandringen til Danmark er blevet begrænset, men ikke, at der er sat stop for tvangsægteskaber«. Sværere at hjælpe Hun oplever, at piger også bliver tvunget til at flytte til Sverige eller et andet EU-land, hvor forældrene kan omgå regeringens regler om familiesammenføring: »Det gør det endnu sværere for os at hjælpe pigerne, når stramningerne betyder, at mange af dem reelt bliver eksporteret ud af Danmark af deres forældre«. På Rehabiliteringscentret for Etniske Kvinder i Danmark oplever lederen, Birthe Høgh Kofoed, heller ikke, at 24-års reglen virker mod tvangsægteskaber. På centret bor unge etniske piger, der er i risiko for at blive slået ihjel af deres familier, fordi de har modsat sig et tvangsægteskab. »Vi ser blandt andet, at pigerne bliver holdt inden for hjemmets vægge, til de er 16 eller 18 år, og så får de pludselig at vide af deres forældre, at de enten skal giftes med en i hjemlandet eller en mand, der enten allerede bor i Danmark eller bliver hentet herop. Oftest er løsningen dog, at pigerne tager til hjemlandet, fordi det ikke er så nemt at hente ægtemanden hertil længere«, siger hun. »Jeg har på det seneste set omkring ti sager, hvor piger er blevet sendt til hjemlandet eller er flygtet«, siger Birthe Høgh Kofoed. Hvilshøj: Reglen virker Et af hovedformålene med at indføre 24-års reglen var netop, at den skulle bekæmpe tvangsægteskaber. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) står fast på, at den virker. »Vi har aldrig sagt, at 24-års reglen ville bekæmpe alle tvangsægteskaber«, siger hun. Men ifølge fagfolk hjælper den slet ikke på bekæmpelsen af tvangsægteskaber?

»Den påstand mener jeg ikke, at de har dokumentation for«, siger hun. Har du nogen dokumentation for, at 24-års reglen hjælper?

»Den gør de unge i stand til at få en uddannelse, så de bedre kan modstå forældrenes pres«, siger Rikke Hvilshøj.