Politiet fik to fluer med ét smæk ved anholdelse af bankrøvere

Lyt til artiklen

Efterforskningen af et planlagt bankrøveri gav uventet gevinst, da det gik op for politiet, at de mistænkte også kunne have et groft røveri mod et ældre ægtepar på samvittigheden. Vicekriminalkommissær Jørgen Munk fra politiet i Århus oplyser nu om den ellers totalt mørklagte sag, at fire mænd på 22-35 sidder fængslet i sagen. Anonymt tip Det hele begyndte med et anonymt tip, der satte politiet på sporet af en personkreds, der skulle være ved at planlægge et bankrøveri. Politiet vil ikke på nuværende tidspunkt komme med flere oplysninger, men det skulle angiveligt være en af Nordeas filialer i Århus, som var målet. Derfor kunne politiet ligge på lur og anholde de fire, da de den 20. oktober nærmede sig banken. Sad og så fjernsyn Efterforskningen viste, at de samme fire tilsyneladende havde forbindelse til røveriet i begyndelsen af oktober mod et ægtepar i den nordjyske by Jerup. En aften sad parret og så fjernsyn, da det pludseligt bankede. Ægteparret åbnede døren og så to maskerede mænd, der pludseligt affyrede et skud, mens de krævede alle familiens penge. Stak af med tre telefoner Mens den 76-årige mand blev bagbundet på gulvet i soveværelset og truet med pistolen, blev hans 14 år yngre kone tvunget til at finde i alt 33.000 kroner samt 500 euro frem, før hun også blev bundet. Desuden stak røverne af med tre telefoner. Bagefter kunne parret oplyse, at gerningsmændene tilsyneladende talte med Århus- eller Randersaccent.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her