Hver femte besøgsven er nydansker

En femtedel af Københavns besøgsvenner er personer med en anden etnisk baggrund end dansk. De er selv kontaktsøgende, og de er ivrige efter at lære det danske sprog, lyder forklaringen fra Hovedstadens Røde Kors. »Hvis man for eksempel bor på Nørrebro og kun færdes der, er der ikke de store muligheder for at lære dansk«, siger Shayeste Berahman, der er mangfoldighedsmedarbejder i hovedstadsafdelingen i Dansk Røde Kors. Særskilt projekt For to år siden startede afdelingen projektet 'Den Etniske Besøgstjeneste' i et forsøg på at få flere indvandrere blandt deres modtagere af besøgstjenesten samt flere frivillige med udenlandsk herkomst. De udarbejdede en bunke brochurer på syv forskellige sprog og lod dem cirkulere i Københavns indvandrerkredse, så de samtidig også kunne få fat i flere besøgsvenner fra den befolkningsgruppe. Og nu, to år efter, er der 100 personer med en anden etnisk baggrund end dansk blandt hovedstadsafdelingens 500 besøgsvenner. Et chok at se ensomme ældre En del af modtagergruppen er som regel ældre og ensomme. Og det er overraskende for indvandrerne at se, hvordan de ældre har det, mener Shayeste Berahman, der kommer fra Iran. »Mange indvandrere har jo en tradition med at bo med familien. Og det her kan fungere som en læreproces. Vi skal lære ikke at være så afhængige af familien«, siger hun og forklarer, at det kan være et stort chok for mange af besøgsvennerne, når de erfarer at danske ældre bor alene. Mange af de danske ældre har store fordomme om indvandrere, og de er især bange for, at de ikke kan forstå sproget. Men Shayeste Berahmans erfaring er, at det ikke plejer at være noget problem. Selv kontaktsøgende Hovedstadens Røde Kors oplever også, at det ikke kun er dem, der bliver besøgt, der er alene. Nogle af besøgsvennerne er selv kontaktsøgende. »Så det fungerer begge veje«, fortæller Shayeste Berahman, der selv tager med ud første gang, en person skal have besøg af en besøgsven. Integreret i den 'almindelige' besøgstjeneste Projektet 'Den Etniske Besøgstjeneste' er nu lagt på hylden og er blevet en naturlig del af hele besøgstjenesten. Blandt andet fordi Hovedstadens Røde Kors ikke ønsker at dele de frivillige op i 'os og dem'. Nu er der dem, der besøger ældre mennesker med den samme nationalitet som deres egen. Og så er der de besøgsvenner, der besøger ældre med en anden nationalitet. Ifølge Shayeste Berahman er det en ideel mulighed for de nye danskere. »Det er guld værd. De får en indsigt i det danske samfund, som de ikke har mulighed for at få i hverdagen«, siger hun.