Ghetto-indsatsen har intet nyttet

Når flere kommer i arbejde i et ghettoområde, flytter de nybeskæftigede til bedre kvarterer. Nye ledige på overførselsindkomster rykker ind - og så er ghettoen lige vidt. Det er en af konklusionerne, efter at seniorforsker Lars A. Engberg fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har besøgt 24 kommuner og interviewet centrale personer fra borgmestre til boligrådgivere om den hidtidige indsats mod ghettoiseringen. Hans rapport fremlægges på en konference i dag, hvor regeringens såkaldte programbestyrelse mod ghettoisering holder sit første årsmøde. Lars A. Engberg nævner Vollsmose-bebyggelsen ved Odense som eksempel: »Her har man fået cirka 1.000 på kontanthjælp ud i job. Men så er de flyttet væk, fordi de ville bo bedre«. 'Integrationen forbedres ikke' Lars A. Engberg konkluderer, at ingen af de adspurgte kommuner kan prale af at have vendt ghetto-udviklingen. Men det ville have set ringere ud, hvis de ikke havde gjort noget. »Ude i kommunerne oplever man, at boligområdernes sociale profil stort set er uforandret. Integrationen forbedres ikke og den negative sociale udvikling heller ikke«, fortæller han. Hvilshøj: Nødvendig med helhedsindsats Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) forsøger ikke at tale den kedelige konklusion væk. Hun erkender, at problemerne ikke har flyttet sig i den rigtige retning. »For mig at se handler det om at bruge hele paletten af muligheder. Der har hidtil været en tendens til at satse på et enkelt instrument - fysisk renovering for eksempel. Men erfaringerne viser os, at det ikke slår til. En helhedsindsats er nødvendig«, siger Rikke Hvilshøj. Hun henviser til, at der er afsat 600 millioner kroner til både nedsættelse af huslejer, fysisk renovering og social indsats i boligområderne. Parallelsamfund På baggrund af undersøgelsen har ghettoudvalgets bestyrelse formuleret syv punkter, og også formand Jørgen Nue Møller afviser, at det ikke er et spørgsmål om at vælge. »Men om, at vi som samfund bruger alle syv punkter, så vi kan forebygge et egentligt parallelsamfund i boligområderne - sådan som vi har set det i Frankrig og også set små prøver på herhjemme«, siger Nue Møller. De syv punkter rummer både fysisk renovering, bedre styring af beboersammensætningen, mere fokus på skolegang og uddannelse, bedre beskæftigelse, mere tryghed og bedre naboskab, mere effektiv organisering af samarbejdet i boligområdet og bedre kommunikation. Helheden Også seniorforsker Lars A. Engberg fremhæver helheden som metode. Hans rapport peger på, at der først for alvor rykkes ved den sociale nedslidning af et boligområde, når det lykkes at få alle initiativer, projekter og ildsjæle til at tage hinanden i hånden. »Hvor der gøres en flerstrenget indsats med både fysisk renovering, social, uddannelsesmæssig, beskæftigelsesmæssig og kulturel indsats på én gang, kan man begynde se, at det nytter«, siger Lars A. Engberg.