Handikappede har ingen rettigheder som lejere

Den er forældet, den diskriminerer, og den burde slettes. Sådan lyder det fra landets handikaporganisationer, når de skal forholde sig til paragraf 92 i serviceloven. Det er den paragraf, som pålægger kommuner og amter at skaffe boliger til stærkt handikappede. Og hvor der står, at beboeren mister alle de normale lejerrettigheder, så snart han flytter ind i lejligheden. Det er diskrimination af handikappede, lyder det nu fra Institut for Menneskerettigheder. Ingen ret til fremleje Instituttet har i en ny udredning vurderet, hvordan det går med ligebehandlingen af handikappede i Danmark. Og giver handikaporganisationerne ret i, at specielt på boligområdet ligger ligestillingen et meget lavt sted. De handikappede har ikke ret til at bytte eller fremleje de boliger, der er bygget efter paragraf 92, som ofte er små og i dårlig stand. Mange er uden køkken og bad, og kun tilfældet afgør, hvem der skal bo i dem. »Der er ingen saglige og objektive kriterier for, om en handikappet får en bolig efter Servicelovens paragraf 92 eller almenboligloven. Hvis det er Almenboligloven, så har den handikappede rettigheder som lejer. Hvis det er Serviceloven, har han eller hun ingen«, siger Maria Ventegodt Liisberg, som er forsker hos Institut for Menneskerettigheder og står bag udredningen, som offentliggøres tirsdag. Tilfældig placering Når der ingen kriterier er, bliver det tilfældigt, hvem kommuner placerer hvor. »Det betyder forskelsbehandling«, siger Maria Ventegodt Liisberg, som i udredningen efterlyser et generelt dansk forbud mod diskrimination af handikappede. Sådan er holdningen også hos Stig Langvad, som er formand for De Samvirkende Invalideorganisationer. »Vi har en lov, som i sin substans er diskriminerende. De mennesker har ingen lejekontrakt. Kan du forestille dig det i dagens Danmark«, spørger Stig Langvad. Han mener, at paragraffen i Serviceloven burde slettes. De gamle serviceboliger, hvor der stadig bor handikappede, burde sprænges i luften med dynamit. »Det burde kun være Almenboligloven, der gjaldt«, mener Stig Langvad. Paragraf 92 bliver Socialminister Eva Kjer Hansen (V) afviser at lade den misbilligede paragraf forsvinde. Der er sat penge af fra satspuljen til renovering og udbygning af de nedslidte boliger, forklarer socialministeren. Er det ikke urimeligt, at de handikappede skal stå uden for lejeloven? »Det synes jeg ikke, fordi det er en måde at give et boligtilbud på. En anden måde er efter almenboligloven. Der er grupper, for hvem det vil være vanskeligt at begå sig på det almindelige lejemarked. Et eksempel er dømte udviklingshæmmede, som har problemer med at klare sig. Eller ældre misbrugere, som står i en dårlig situation«. Men hvorfor skal de stå uden for lejernes normale rettigheder?

»Det er eksempler på nogle, som ikke ville kunne udnytte de muligheder, der ligger i lejelovgivningen. Men som vi kan tage vare på i serviceloven«, siger Eva Kjer Hansen (V).