Små gymnasier får svært ved at overleve, når de bliver selvejende og får penge efter, hvor mange elever de har. Det vurderer fem lærerorganisationer. De har netop gennemgået den analyse af selveje- og taxametersystemet, som Undervisningsministeriet - tre måneder forsinket - har sendt til uofficiel høring. Små gymnasier skal lægges sammen Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening lægger rapporten op til, at de små gymnasier skal fusionere, ligesom handelsskoler og tekniske skoler har gjort det. »Der er ikke skyggen af tvivl om, at det her vil føre til færre gymnasier. Det er ikke overdrevet at sige, at der vil forsvinde 40-50 mindre gymnasier i løbet af 5-8 år«, siger formanden for gymnasielærerne, Gorm Leschly. Der er i dag 20 færre handelsskoler og tekniske skoler, siden de blev selvejende i 1991. Godt 40 gymnasier med under 400 elever er i fare. Samme beløb per elev Rektor Erik Stengaard på Haslev Gymnasium med 325 elever peger på, at de små gymnasier får problemer, fordi de får færre penge end de store, men udgifterne til at have en rektor, et bibliotek, en kantine eller undervise 15 eller 28 elever i fysik er det samme. »Taxametret giver det samme beløb per elev, uanset om man hedder Slagelse Gymnasium med over 900 elever eller Odsherred med 365 elever. Det betyder, at Slagelse kan køre videre med bedre økonomi end i dag, mens Odsherred kan blive nødt til at lukke«, siger Erik Stengaard. Haarder: Målet er fusionering Undervisningsminister Bertel Haarder (V) medgiver, at målet er, at små gymnasier fusionerer. »Jeg håber, at nogle af de mindre institutioner vil kunne styrke sig ved at samarbejde med andre i området, så man undgår nedlæggelse. Der er grænser for, hvor meget dyrere de små institutioner kan få lov at være sammenlignet med de store. Der skal altid være en grænse, og den kan de små lettere leve med, hvis de går sammen«, siger Bertel Haarder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























