Opererede børn nægtes tegnsprogskursus

Er Danmark ved at skabe en generation døve, der ikke kan klare sig i samfundet, fordi de reelt ikke har noget velfungerende sprog? Det er det centrale spørgsmål i en debat, der tager stadig større fart i det danske døvemiljø. Og baggrunden er de såkaldte Cochlear Implant- (CI-) operationer, der har været beskrevet i Politiken de seneste uger. Disse operationer sætter i en vis udstrækning døve i stand til at høre, fordi CI-udstyret erstatter ødelagte fimrehår i øret. Lære at reagere på lyde Omkring 500 danskere - lige mange børn og voksne - har i dag fået udstyret, der koster 250.000 kroner, og de allerfleste døvfødte eller stærkt tunghøre børn bliver nu CI-opereret; en operation, der typisk gennemføres, når barnet er cirka et år. Efter operationen skal barnet først 'lære' at reagere på lyde, dernæst skal det ind i en egentlig sproglig udvikling. Går det godt, vil barnet rent sprogligt være i tilfredsstillende udvikling ved 3-4-års alderen. Men en 'tilfredsstillende udvikling' er ikke nødvendigvis det samme som fuld hørelse og fuldt sprog. Og det er her, debatten står. Nej til kurser Den selvejende institution Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, der formidler kurser til forældre og børn, modtager et stigende antal henvendelser fra hørende forældre til CI-opererede børn. Og fælles for disse henvendelser er, at forældrene er ulykkelige, fortæller undervisningskonsulent Pernille Bott-Petersen: »Forældrene fortæller, at de i deres hjemkommune har fået nej til kurser i tegnstøttet kommunikation (en slags talebaseret basal udgave af klassisk tegnsprog, red.). Forældrene siger, at afslagene er begrundet med, at sygehuset har frarådet kommunen at bevilge det, når barnet nu har fået CI.« »Virkeligheden er bare, at ikke alle CI-opererede børn får lige stor glæde af udstyret, og i den tidlige sproglige udvikling er det altså væsentligt, at barnet reelt lærer noget. Jeg er bange for, at vi i løbet af en årrække kan stå med en gruppe unge, der rent kommunikationsmæssigt befinder sig mellem to stole: De kan høre noget, takket være deres CI, men de har på den anden side hverken fuld hørelse eller fuldt talesprog - og da de heller ikke har lært klassisk tegnsprog, kan de i virkeligheden ikke kommunikere på tilfredsstillende niveau. Havner vi der, vil det være meget ulykkeligt«, siger Pernille Bott-Petersen. Frarådes ikke I den udstrækning sygehuset siger nej til tegnstøttet kommunikation, er det virkelig bagvendt, mener hun. Alle børn øst for Storebælt, der får indopereret CI, gennemgår operationen på Amtssygehuset i Gentofte. Og her siger leder af Hørepædagogisk Afsnit Cecilia Fernandez Samar, at sygehuset ikke på nogen måde konsekvent fraråder tegnstøttet kommunikation til CI-børnene: »Det vil altid være en individuel vurdering. Nogle af børnene skal have tegnstøttet kommunikation, andre kan klare sig uden. Generelt er det sådan, at jo tidligere børnene får operationen, desto mindre vil behovet for tegnstøttet kommunikation også være«, siger Cecilia Fernandez Samar.