Rektorer kræver svar: Hvilke gymnasier skal overleve?

Gymnasierektorerne vil have undervisningsminister Bertel Haarder (V) til at sætte navn på de små gymnasier, som han ønsker at bevare. Det skriver de i et høringssvar til den 200 sider lange rapport, som skal danne grundlag for gymnasiernes overgang til selveje og taxameter i 2007. »Det giver ikke mening at bevare hvert et lille gymnasium i midten af Århus og København. Bevarelsen af små gymnasier i udkantsområderne er et politisk ønske, og når vi ved, at 40 gymnasier er i farezonen, må politikerne melde ud, hvad det er for nogle, de vil sikre«, siger Peter Kuhlman, formand for gymnasierektorerne. Yderligere ressourcer Formålet med at sætte navne på er at undgå, at de store gymnasier skal betale regningen for de små. Rektorerne skriver i høringssvaret, som også direktørerne fra handelsskoler og tekniske skoler er medunderskriver af: »Det skal understreges, at opretholdelsen af mindre institutioner i en finmasket national institutionsstruktur er et politisk ønske. Som sådan kræver det også en politisk løsning med tilførsel af yderligere ressourcer«. Bertel Haarder vil drøfte spørgsmålet med Socialdemokraterne og de radikale, som er med i forliget. »Jeg har set, at Peter Kuhlman anbefaler, at vi sætter navn på de gymnasier i landområder, som vi ikke vil have lukket, ellers laver vi en ordning, som også kommer til at begunstige små gymnasier i byerne. Jeg vil bringe synspunkterne videre til ordførerne, men jeg understreger, at der ikke er nogen grund til at frygte gymnasienedlæggelser i yderområder på grund af reformen«, siger Bertel Haarder. Gymnasier vil lukke Søndag meldte fem lærerorganisationer ud, at de mener, at 40-50 gymnasier vil lukke eller fusionere, efter at gymnasierne bliver selvejende og får taxameter, fordi de får penge efter antallet af elever. Det vil sige, at et stort gymnasium med 900 elever får tre gange så meget i taxameterpenge som et lille gymnasium med 300 elever. De henviste til, at der i dag er 20 færre handelsskoler og tekniske skoler, end før de blev selvejende i 1991. Bertel Haarder understreger, »at selve strukturreformen ikke vil betyde lukning af et eneste gymnasium i yderområderne«. »Situationen bliver bedre end i dag. Fordi vi nu i modsætning til tidligere vil lægge en dæmper på de store gymnasiers ekspansionstrang, og fordi vi får mulighed for samarbejde mellem f.eks. gymnasier og handelsskoler, f.eks. i Lemvig. Dertil kommer, at vi vil indrette grundtilskuddet, så det begunstiger de små gymnasier. Så jeg tør vædde på, at den reform ikke vil føre til lukning af et eneste lille gymnasium i yderområderne. Det vil ikke være reformens skyld, men hvis eleverne forlader skolen, så er det jo klart, det kan jeg ikke vide«, siger Bertel Haarder. Mindre steder dyre I aftalen om strukturreformen understreges det, at grundtilskud og taxameter skal skrues sammen sådan, at lokale tilbud uden for de store byer bevares - aftalen understreger dog, at det kan ske som »lokale afdelinger af institutioner«. Rektorerne advarer i deres høringssvar mod, at erfaringerne med fusionerede handelsskoler og tekniske skoler viser, at det er dyrt at bevare undervisningen på mindre steder: »Det er endog meget omkostningskrævende f.eks. ved en fusion at opretholde en lukningstruet institutions geografiske uddannelsessted«, hedder det.